mandag den 31. december 2012

Peter Belli. Min samling af signerede fotos fra rockens fødsel, del 31.




Georg Peter Brandt alias Peter Belli blev født på et toilet i Tyskland d. 19. juni 1943. Hans mor, Bodil Elisabeth Brandt, tog efter fødslen tilbage til Holte, hvor Peter voksede op.
Han har aldrig kendt sin far, Louis Plaisant, som hans mor mødte på en konservesfabrik i Tyskland. Navnet Belli fik han fra sin voldelige stedfar, da hans mor giftede sig med Fritz Max Milian Aliysius Belli.
Peter lærte hurtigt, at hvis han ville have lommepenge, så måtte han skaffe dem selv, og han havde mange småjobs som bl.a. assistent for en mælkemand og som barnepige.
Hans karriere indenfor underholdning startede allerede som 9 årig, da han tjente et par skillinger ved at spille på mundharpe. Som 14‑årig meldte Peter Belli sig selv ud af skolen. Først ville han være cirkusartist, men det kostede penge, så han kom blandt meget andet i lære som frisør og farvehandler, men kunne ikke holde det ud.
Han havde altid selv villet være noget indenfor underholdning, og søgte derfor ind til Sagas filmstudier som scenearbejder og alt‑mulig‑mand. Her havde han en spændende tid og mødte mange kendte skuespillere,
I ungdomsklubben i Gl. Holte havde han startet et band ved navn "Rainbow", og senere fik han lov til at gæsteoptræde i Odense i bandet "Les Amis", som Rock Nalle senere kom til at spille sammen med.
Peter Belli debuterede som sanger i 1959 sammen med sit første band "Trefters", som blev startet i Hvidovre ungdomsklub, og samme år vandt han som 17-årig årets Pop Melodi Grand Prix.
Det helt store gennembrud kom, da Peter Belli kom med i "Les Rivals", som blev utroligt populære på "Place Pigalle" på Bakken, og da stedet lukkede for vinteren, åbnede Hit House dørene som det nye mekka for pigtrådsmusik den 1. september 1964.

Dagen efter blev "Les Rivals" hyret til at spille på Hit House i fire måneder, og dansk rock blev aldrig helt det samme igen. Snart blev Les Rivals udråbt til at være danmarks svar på The Beatles. Peter Belli havde som en af de første RIGTIG langt hår og en rå, insisterende stemme, og snart var det ikke længere The Beatles, men The Rolling Stones, man sammenlignede gruppen med.



Belli og Rivalerne plade‑debuterede i december 1964 med singlen "Move on", som havde B‑siden "Got Love if you want it".
De kom til at spille opvarmning for både The Kinks og The Rolling Stones til deres respektive koncerter i Danmark.
Gruppen turnerede over hele landet og kom forbi Nykøbing Mors, hvor Peter Belli, fordi orkestret blev forsinket, lovede Frode fra Frodes Tivoli, at han ville køre dødsdrom, det næste sted de kom hen.



Derfor krøb en langhåret rock‑rod op på motorcyklen i Juelsminde. Succesen blev gentaget i Løgumkloster den 17. august 1965, og det var her Peter Belli for første gang mødte sit livs kærlighed, June. Juleaften 1965 blev de hemmeligt forlovet.
Første koncertturne blev til Finland i 1965, og derefter gik turen til Skotland. Under turen udbrød der ifølge Ekstra Bladet en 'pigtrådskrig’ mellem Rivalerne: De var kommet op at skændes bl.a. om penge. Tre af Rivalerne, Henrik Carlsen, Per Olaf Hansen og Niels Kjær syntes, at bandet selv fik for få penge for at rejse rundt og spille, mens manageren og PR‑manden tjente fedt. Så blev de tre erstattet af musikere fra andre bands.
Men publikum var solidarisk med de gamle Rivaler, og til den næste koncert med Belli og de nye Rivaler, blev de pebet ud. Det satte skub i tingene. Belli og det gamle band blev forsonet og indspillede singlen 'Helt igennem respektabel' ‑ Thøger Olesens danske udgave af Kinks‑nummeret "A Well Respected Man".
I 1966 optog bandet tv‑showet "48 timer med Peter Belli og Rivalerne". De havde fået en ny trommeslager, som hed Preben Devantier, som året efter i 1967 spillede med Steppeulvene.
Lidt senere udkom Peter Belli og Les Rivals sidste single: "Ulven Peter", en dansk udgave af "Lil' Red Ridin' Hood" af Sam the Sham.
Mange musikere havde på det tidspunkt røget hash, men ingen ville frivilligt indrømme det. "Børge", datidens førende blad om populærmusik, havde en artikel om et kendt dansk band, som under en koncert på Fyn havde solgt hash til én fra publikum. DR besluttede at lave en udsendelse om episoden, og "Børges" redaktør, Erik Haaest, overtalte Peter Belli til at medvirke, selv om det ikke var ham, der havde været på Fyn og sælge stoffer. Som han sagde i radioen, så havde han skam prøvet at ryge hash, men det var ikke noget for ham, så det var han for længst holdt op med.
 Men til Les Rivals' næste koncert dukkede politiet op, arresterede bandet og beholdt dem i tre døgn. Så tilstod de, at de havde røget hash. I forbindelse med retssagen indspillede Peter Belli solo‑nummeret "Hvem dømmer hvem", der var en kommentar til sagen.
Alle fem fik en fængselsdom. Peter Belli og Preben Devantier fik hver 60 dage. Peter Belli afsonede sin dom, der blev sat ned til 30 dage, i celle 42 i Kolding Arresthus og spillede aldrig med rivalerne igen.
Knap to år efter Peter Belli og Junes første møde, blev de, den 9. august 1967 viet under åben himmel i en skov ved Sandbjerg i Nordsjælland.
Efter "Les Rivals" samlede Peter Belli et soul-orkester. En drøm han altid havde haft. Bandet kom til at hedde "Seven Sounds.", men de blev opløst allerede i 1967 efter en enkelt pladeindspilning, "Little by little". Næste band blev "Peter Belli og B.B. Brothers", men de nåede kun at indspille en enkelt single, "The girl that stood beside me", som udsendtes under navnet "Four Roses", der var et andet band, Peter Belli havde dannet sideløbende med B.B. Brothers. Four Roses var navnet på hans yndlings-whiskey, og de udgav blandt andet den engelske "I don't want to love you" og Beatles‑numrene "Ob‑la‑di, Ob‑la‑da" og "Bungalow Bill.". Der blev også indspillet danske numre oversat af Thøger Olesen: "Hvis jeg var arbejdsløs", og "Jeg er din dengse i nat". "Four Roses" blev opløst i 1969.
Herefter rejste Peter og June rundt med Ronalds Festival Tivoli i fem år og fik tre børn: Chano, Michel og Natasja.
Op gennem 70'erne og 80'erne spillede Belli mange dansktop-numre, der er blevet klassikere og fortsat spilles i Giro 413: "Teddybjørn", "Bedste" og Kurt Thyboes "Ingen Regning".



I 80'erne kom også to danske versioner af fantastiske numre som Elton Johns "Your Song", som blev til "Til dig", og Phil Collins' numer "In the air Tonight", der blev til "Menneskejagten", som virkelig viste at Peter Belli var i en klasse for sig selv.
I 80'erne deltog han tre gange i Melodi Grand Prix, og i 1984 blev han ansat som sprechstallmeister i Cirkus Arena i to sæsoner. Derefter fik Peter og June job som værter på "TV‑bingo" på Kanal 2, hvor de fortsatte i 10 år.



Mens Peter Belli var vært på "TV‑bingo" blev han tilbudt rollen som Arne i Danmarks Radios tv‑serie "Ugeavisen". Serien gik et helt år, og han medvirkede samtidig med, at han passede bingojobbet. Peter Belli har også spillet med i andre biograf- og tv-film som "Den dobbelte mand" og ”Sonny Souffle show". 
I 1985 deltog han i Gregers Dirckinck-Holmfeldts "Her er dit liv" og fik at vide, at han havde en halvsøster i Frankrig. Desværre blev deres nære bekendtskab kort, da hun allerede døde i 1988.
I 1989 vendte Belli tilbage til rocken i en dansk udgave af Travelling Wilburys under navnet Hobo‑ekspressen. Gruppen bestod af Johnny Madsen, Nanna, Billy Cross og selvfølgelig Peter Belli.
I 1991 udgav han pladen "Yeah", der skulle blive hans definitive hjemkomst til rocken sammen med "De nye Rivaler".
Belønningen for succesen kom i februar 1992, da han modtog en Grammy som "årets sanger". Samme år udkom albummet "Ribbet og flået", og året efter blev live‑cd'en "Rock and roll live" optaget på Skanderborg Festivalen.
I 1997 kom "Talisman", som af mange betegnes som hans bedste album nogen sinde.
I 2003 blev Peter Belli igen hædret med IFPI's ærespris ved Danish Music Award for en lang og enestående karriere. Efter et fald i Thailand og en mislykket operation har Peter Belli kæmpet med så alvorlige smerter, at det har været ved at tage livet af ham, men han har tacklet situationen med den seje livsvilje, han altid har haft.
Hans selvbiografi er udkommet to gange, nemlig under titlen: ”Jeg er, som jeg er", 1999 og ”Et enestående liv - min rejse fortalt i billeder", 2011.
Peter Belli siger selv: "Mit liv har været smukt, sejt, varmt og dejligt, og én ting er sikkert: Jeg kommer ikke herfra nysgerrig!"

Peter Belli live med Les Rivals i Hit House 1965: "Roll over Beatles".



Peter Belli og Jan Glæsels orkester live med "DC9" fra  "Husk Lige Tandbørsten", 1995.


Peter Belli og Sanne Salomonsen live med Kasper Winding-nummeret "Lidt til og meget mere" fra "Toppen af Poppen", 2012.




2 kommentarer: