Wilson Pickett. Min samling af signerede fotos fra rockens fødsel, del 26.

Wilson Pickett også kendt som, ”The "Wicked" Wilson Pickett”, blev født d. 18 marts 1941 i Prattville, Alabama og døde d. 19. januar 2006 i Reston, Virginia.

Genrer: R&B, rock and roll, soul. Aktive år 1959‑2006.

Pickett var en stor figur i udviklingen af soul musikken og indspillede over 50 sange, der ofte både nåede R&B-hitlisteplaceringer og den amerikanske Billboard Hot 100.

Wilson begyndte under sin opvækst at synge i Baptistkirkens kor.

Han var den fjerde af 11 børn og kaldte sin mor "den sejeste kvinde i mit liv. -Jeg var bange for hende. Hun plejede at slå mig med ildrageren til komfuret. En gang løb jeg væk og græd i en uge, mens jeg opholdt mig i skoven sammen med min lille hund”.

Wilson løb til sidst hjemmefra i 1955 for at leve sammen med sin far i Detroit. Hans insisterende, lidenskabelige sangstil blev udviklet i kirken og på gaderne i Detroit under indflydelse af bl.a. Little Richard, som han senere har kaldt "arkitekten af rock and roll”.

Pickett sluttede sig i 1959 til gruppen The Falcons, og de var blandt de første, der bragte kirkelige sange til popscenen og dermed banede vejen for soul musik. Hans største succes sammen med The Falcons var ”I Found a Love", der blev et mindre hit. Det banede vejen for hans solokarriere. Han indspillede en demo med titlen ”If you need me", en langsom, intensiv soul-ballade med en talt prædiken ind over, som han sendte til Atlantic Records. De indspillede nummeret med Solomon Burke, som fik et hit med det i 1963. Det bliver i dag betragtet som en soul-klassiker men Pickett blev knust, da han opdagede, at Atlantic havde givet hans sang væk.

Wilson Picketts første store succes som soloartist kom også i 1963 med "It's too late", og det definitive gennembrud, i 1965 med "In the Midnight Hour". Nummeret blev nr. 1 på R&B-hitlisten, solgte over en million eksemplarer, og blev tildelt en guldplade.

I hans storhedstid var Pickett både temperamentsfuld og optaget af skydevåben. Kollegaen Don Covay beskrev ham som "ung og vild".

Pickett indspillede to af sine største hits i Fame Studios i 1966: "634-5789 (Soulsville, U.S.A.)" og ”Land of 1.000 Dances", som begge blev nr. 1 på R&B-listen.

Andre store hits var "Mustang Sally", 1966 og "Funky Broadway", 1967 der begge blev millionsælgere.

William “PoPsie” Randolph, Jimi Hendrix og Wilson Pickett ved udgivelsesfest hos Atlantic Records, 1966. 

I 1967-68 indspillede Pickett følgende numre for American Studios i Memphis: "I'm in love", "Jealous love", "I have come a long way", "I'm a midnight mover", "She’s Looking Good” og” Stag-O-Lee". Han slog sig derefter sammen med det etablerede hitmakerpar Gamble og Huff i forbindelse med sit 1970-album, "Wilson Pickett in Philadelphia" hvorfra hans næste to hitsingler, "Engine No. 9" og "Don't let the green grass Fool You" stammer.

I 1971 indspillede han med et band bestående af David Hood, Rodger Hawkins og Tippy Armstrong sit femte og sidste Nr. 1 R&B-hit, "Don't Knock My Love”. To yderligere hits, "Call My Name” og "Fire and water" fulgte samme år. Hans sidste Atlantic single var en coverversion af Randy Newmans "Mama Told Me Not To Come", der var hentet fra albummet ”Don't Knock My Love.

I juni 1972 forlod han Atlantic og gik over til RCA mens singlen "Funk Factory" lå højt på hitlisterne.

I 1987, da Picketts salg dalede, blev han idømt to års betinget fængsel og en bøde på 1.000 $ for at have et ladt haglgevær i sin bil. I 1991 blev han arresteret for at råbe dødstrusler fra bilen, og det følgende år blev han anklaget for at have overfaldet sin kæreste.

I 1993 blev Pickett involveret i en ulykke, hvor han ramte en 86‑årig fodgænger med sin bil. Den tilskadekomne døde senere samme år. Pickett erkendte sig skyldig i spirituskørsel og modtog en betinget dom på et år.

Han medvirkede i 1998-filmen ”Blues Brothers 2000” med ”634-5789 (Soulsville, U.S.A.)" sammen med Eddie Floyd og Jonny Lang og hans sidste plade ”It’s harder now” blev udsendt i 1999.

Igennem 1990'erne blev Pickett flere gange hædret for sin musikalske indsats. Han blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 1995, og hans musik fik en fremtrædende plads i filmen ”The Commitments”. I 1993 blev han hædret med en Pioneer Award fra Rhythm and Blues Foundation.

Pickett var en stor sangskriver, og hans numre blev indspillet af mange kunstnere som Led Zeppelin, Van Halen, The Rolling Stones, Aerosmith, Grateful Dead, Booker T. & the MG’s, Genesis, Creedence Clearwater Revival, Roxy Music, Bruce Springsteen og Los Lobos.

Picketts comeback med lp’en ”It’s harder now”, 1999, resulterede i, at han blev hædret som “Soul/Blues Male Artist of the Year”,“Comeback Blues Album of the Year” og “Soul/Blues Album of the Year”.

Bruce Springsteen får et knus af Wilson Pickett under en koncert i Rock and Roll Hall of Fame, 1999.

Pickett spillede koncerter indtil 2004, hvor hans helbredsproblemer for alvor satte ind. Mens han var indlagt vendte han tilbage til sine åndelige rødder og fortalte sin søster, at han ønskede at indspille et evangelisk album, men han nåede det ikke.

Wilson Pickett døde af et hjerteanfald den 19. januar 2006 i Reston, Virginia i en alder af 64. Han blev stedt til hvile i et mausoleum i Louisville, Kentucky. Hans mangeårige ven Little Richard var en af dem, der talte ved kisten, og hans backingband "The Midnight Movers" spillede.

Wilson Picket live med "In the Midnight Hour", 1965.

Wilson Pickett live med "Mustang Sally", 1966.

Wilson Pickett live med "Land of 1000 dances", 1966.