Interview fra Dagbladet Køge/Ringsted/Roskilde, december 2012

Åh, at være på glatis

Forfatteren Rune T. Kidde er flyttet fra Roskilde og ud på en øde bakketop på landet, hvor han skriver 14 timer i døgnet på tre bøger i et vedvarende forsøg på at bringe sig selv på glatis.

Af Kristian Jørgensen
Foto: Kim Rasmussen

Langt ude på Sjælland, på en forblæst bakketop mellem landsbyerne Holmstrup og Buerup, ligger et rødt hus med udsigt over det markbeklædte landskab.

Her bor den blinde forfatter og tidligere tegner Rune Torstein Kidde, 55, sammen med sin kone, Marianne. De er flyttet efter at have boet i Roskilde gennem mange år. Forfatteren nyder naturen og den friske luft, som der er rigeligt af på bakketoppen over de åbne vestsjællandske vidder.

Blindheden har i over 20 år været et vilkår for Rune T. Kidde, men den har ikke  sat en stopper for den galoperende produktion.         

Med sin træstok i hånden åbner Rune T. Kidde døren og får strikket en kop pulverkaffe sammen, inden han viser ind i arbejdsværelset, der foruden en væg med tegninger fra berømte tegnere som Franquin (Splint & Co., Vakse Viggo) og Chris Browne (Hagbard) og nogle buddhistiske figurer er enkelt og funktionelt.

Døgnvagt

Rune T. Kidde er lille og spinkel, men har et stort og viltert nisseskæg a la den russiske mystiker Rasputin, som han sidste år udgav en fabel om. Til trods for det lidt frygtindgydende ved sørøverskægget, de vildtvoksende troldeøjenbryn og det blinde øje, som han ikke skjuler bag solbriller eller lap, er man fra første håndtryk og ordveksling ikke i tvivl om, at han er et imødekommende og humoristisk væsen.

Men forfatteren dur ikke til selskab, når han skriver, og er glad for at have ro til at sidde og arbejde helt for sig selv. Når han ikke er rundt i landet for at fortælle i et utal af sammenhænge, sidder han i arbejdsværelset 14 timer om dagen og skriver. Man kunne kalde ham arbejdsnarkoman, men det kræver, at man kan skille skriveriet ud fra resten af hans liv.
-Jeg kan simpelthen ikke lade være. Det er et naturligt stadium. Det er blevet mit liv, og jeg kan sgu ikke skille det ad fra at være mig, siger Rune T. Kidde med den lidt tørre stemme, der er som skåret til at fortælle historier.

Sund glatis

Ud over at være fortæller-pioner står han bag en alenlang liste af produktioner.

Lige fra tegneserier over dystre, groteske romaner til opera på Det Kongelige Teater, rap/jazz med MC Einar, musik, opslagsværker, filmoptræden og så videre.

Hans seneste roman er fra september og hedder »Dødssøbølger« , og lige nu arbejder han på tre bøger. Til februar udgiver han cd'en »Kidde goes Umpff« i samarbejde med musiker og producer Morten Langkilde, hvor digte og fortællinger får selskab af elektronisk musik, liveinstrumenter og en sangerinde.

Han prøver ihærdigt at blive ved med at kaste sig over nye og uprøvede genrer, fordi det holder ham til ilden med at gøre det ordentligt.

-Jeg har altid opsøgt det at være på glatis, for det er rigtig sundt. Så bliver det ikke en vane, og så er man nødt til at tænke over det på en anden måde. Jeg er altid blevet inspireret af det, jeg selv har lavet, fordi jeg har arbejdet med vidt forskellige genrer.

Når jeg går i stå med opera og ikke kan komme videre, lægger jeg den bare ned i underbevidstheden og går videre til en anden genre, fordi den er frisk og åben. 

Ravnen i forgrunden er et symbol på Hugin og Munin, de to fortællerravne i den nordiske mytologi. Mytologien er noget, der har optaget Rune T. Kidde meget, ligesom det krogede, fabulerende og afsindige fylder ikke så lidt i hans bøger, fortællinger og læssevis af andre produktioner. På sidevæggen aner man en samling tegninger, den tidligere tegneserietegner har fået fra kolleger verden over. 

Optimistisk pessimist

Rune T. Kidde fik i 1980erne sit gennembrud med den humoristiske tegneserie »Den lilla møghætte og pulven« og andre gakkede striber, hvor kendte fortællinger blev kørt ud ad en tangent.

De definerer ham stadig i manges øjne, selvom han prøver at brede sig over mange forskellige genrer og i mange år har udgivet mørke, groteske værker.

-Efterhånden har folk fundet ud af, at jeg ikke er til at styre, og jeg har forskellige aspekter. Men jeg støder da ind i mange, der tror, jeg er ensidigt morsom. Jeg plejer at kalde mig Danmarks mest optimistiske pessimist, griner Rune T. Kidde, der dog stadig er glad for det, han lavede dengang, og gerne tager en snak, når folk henvender sig om det.

-Når jeg sidder dybt begravet i en sort roman, kan det sgu være svært. Jeg har da været glad for, hvad jeg har lavet af humor. Nu arbejder jeg med et helt andet aspekt i forhold til dengang, men humoren var meget ærlig og spontan, siger han.

Alene som blind

Rune T. Kidde og Marianne blev gift i 1980, men da han blev blind i 1990 som følge af sukkersyge, flyttede han for sig selv. Han valgte simpelthen at være alene, da han mistede synet, for at lære at leve med det.

-Jeg skulle lære at tackle verden på en ny måde. Simpelthen komme fra det ene sted til det andet og kunne finde mine sutsko.

Det lærte jeg »the hard way«, siger Rune T. Kidde.

Han valgte at begynde sin tilværelse som blind med at rejse landet rundt på egen hånd for at fortælle. Man kan i det hele taget ikke skrive nogen tragedie over forfatterens skæbne som blind, selvom det satte en stopper for hans karriere som tegner.

-Jeg var færdig som tegner. Jeg var så træt af det, så på en måde var det meget heldigt, at det lige skete på det tidspunkt, siger Rune T. Kidde.

I det daglige tænker han ikke over blindheden og kommer ofte til kort, når nogen spørger, hvordan det ene og det andet er, når man ikke kan se. Som gæst glemmer man næsten også hans blindhed, fordi den ikke stopper noget i ham, og han taler om de fleste ting som om, han faktisk så dem. I en kommende bog skriver han også historier ud fra andres kunstværker, som han har fået beskrevet og visualiseret for sig selv.

-Jeg har bare været utrolig heldig med, at det passede til min verden at blive blind. Mit liv er uforandret, jeg har forstærket evnen til at koncentrere mig om det vigtigste uden at blive forstyrret. For eksempel i forhold til mennesker. Hvor kan man blive forstyrret af, at folk har en bums på næsen, men hvor er det ligegyldigt, griner Rune T. Kidde og kører fingrene gennem det store skæg.

FAKTA

Rune T. Kidde: Forfatter, fortæller, tidligere tegner m. m. med omkring 150 udgivelser bag sig.

Født 27. september 1957 i Bellinge på Fyn.

Søn af maler, grafiker og illustrator Thormod Kidde og keramiker og korrespondent Ragnhild Kidde.

Udgav senest romanen »Dødssøbølger« i september 2012.

Tegneseriedebut i 1980. Står bag succeser som »Den Lilla Møghætte og Pulven«, der kører i 12. oplag.

Har skrevet en række børnebøger, bl.a. serien om Søde Sally Sukkertop og andre ækle æventyr.

Blev blind i 1990 og begyndte derefter som mundtlig fortæller.

Skrev i 2000 sin første opera til Det Kongelige Teater.

Skuespillerdebut i 2005 i Jon Bang Carlsens »Blinded Angels«.

Rune T. Kidde lærte Bjørk at spille blind til »Dancer in The Dark«.

Romanen »Julius Afsind« blev i 2010 nomineret til en af årets bedste af DR Romanpris.

Lavede i mange år radio for DR. Blandt andet børneradio og montager.