"Little
miss dynamite" blev født Brenda Mae Tarpley d. 11. december, 1944 i
Atlanta Georgia. Hun sang rock, rockabilly, pop og country musik, og havde 37
amerikanske hits i løbet af 1960'erne, et tal kun overgået af Elvis Presley,
The Beatles, Ray Charles og Connie Francis.
Brendas forældre var
fattige, og hun delte seng med sine to søskende i en række af tre‑rums-huse
uden rindende vand. Hendes far arbejdede som tømrer, og hendes mor havde lange
arbejdsdage i Georgias bomuldsspinderier.
Brenda Lees første store chance kom i 1955, da hun kun var ti år gammel. Hun sang til en koncert med countrystjernen Red Foley. Han blev henrykt over den lille piges utroligt kraftfulde stemme og tog hende med på sit tv‑show "The Junior Jamboree", hvor Brenda blev en sensation, da hun sang sange som "Jambalaya" og den eksplosive "Dynamite". Fra den dag fik hun tilnavnet Little Miss Dynamite.
Foley fortalte senere
om oplevelsen:
"Jeg får stadig
kuldegysninger ved at tænke på den første gang, jeg hørte den stemme. Hendes ene
fod begyndte at stampe rytmen, som om hun var ved at slukke en steppebrand, men
der var ikke en eneste anden muskel i den lille krop, der rørte sig, og da hun
lavede det nummer at lade stemmen kamme over, fik det mig ud af min trance,
ihvertfald nok til at indse, at jeg havde glemt at komme ned fra scenen.
I 1957 flyttede Brendas
familie til Nashville, hvor den legendariske producer Owen Bradley tog Brenda
under sine vinger og blev en faderskikkelse for hende. I en alder Af 12
medvirkede hun på Grand Ole Opry og optrådte i Las Vegas. I 1956 tildelte Decca
Records hende en kontrakt, og hendes første plade var "Jambalaya". I
1958 kom "Rocking around the Christmas three", der solgte over 5
millioner eksemplarer. Unge Brenda turnerede landet tyndt med stjerner som
Patsy Cline. I september 1959 lå hun nummer 1 på hitlisterne med "Sweet
Nothings". Hitnumre fra ”Gotta Do" i 1960 til "All Alone Am
I" i 1962 satte salgsrekord for en kvindelig soloartist, der ikke blev
overgået før i 1986 af Madonna.
Selv om Brenda tjente
godt, blev det meste af hendes honorarer båndlagt ind til hun var 21 på grund
af en daværende amerikansk lov. I 1959 døde hendes stedfar, og selv om 15‑årige
Brenda turnerede over hele verden, blev hun sammen med sin familie tvunget til
at leve i en trailer park for 75 dollars om måneden. I 1960 nåede Brenda igen
toppen af hitlisterne med "Sorry.", der skulle blive hendes største hit, som både gav hende en Grammy‑nominering og en
guldplade. Hun ansøgte retten om undtagelse fra loven om de båndlagte penge, så
hun kunne få sin familie ud af trailerparken. Det lykkedes, og hun købte sin
mor et hus, som senere brændte ned.
Brenda med den store
sangstemme og lille statur var forvirrende for den udenlandske presse, der ikke
havde set hende live. Et rygte begyndte at cirkulere i Frankrig om, at hun var
en. "32 ‑ årig dværg”. Hendes turné i Frankrig i en alder af 15 førte til
en voldsom bølge af over‑engagementer. Den normalt kølige franske presse
sammenlignede hende med den legendariske Judy Garland. hendes opvarmningsband
på en britisk turne i begyndelsen af 1960'erne var en dengang stort set ukendt
gruppe fra Liverpool ved navn The Beatles.
I en alder af 18
forelskede hun sig i Ronnie Shacklett. De giftede sig mod hendes mors og
managers ønske og fik to døtre. Den ene datters fødsel blev yderst traumatisk.
Hun blev født med et respiratorisk distress-syndrom og forventedes ikke at
kunne overleve, men hendes liv blev reddet af den samme læge, der havde bragt
Kennedybørnene til verden.
I midten af 1960‑erne
havde The Beatles overtaget den nordamerikanske musikscene. Brenda Lees
mangeårige manager og faderfigur Dub Allbritten døde. Brenda blev dybt
deprimeret og kunne ikke finde et ståsted i musikbranchen, der betød alt for
hende. I de tidlige 1970'ere reetablerede hun sig imidlertid som countrystjerne
og indspillede en perlerække af top ti hits, men de hårde år på landevejen
indhentede hende. I 1974 blev Brenda indlagt med livstruende blodpropper. Akut
kirurgi reddede hendes liv, og allerede i slutningen af 1974 indspillede hun Kris
Kristoffersons sang, "Nobody wins". Den lå nummer 10 på de
landsdækkende hitlister, og Brenda var tilbage på toppen. På 1982-albummet ”The
Winning Hand” optræder hun sammen med Dolly Parton, Kris Kristofferson og
Willie Nelson, og pladen havnede som så mange andre på top ti. Brenda fortsatte
med at optræde og turnere i et ubarmhjertigt tempo, men i 1998 døde hendes
manager Owen Bradley, og Brenda brød fuldstændig sammen. Hun sang presset til
det yderste "There Will Be Peace In the Valley" ved hans begravelse.
I 1999 fik hun
konstateret cyster på stemmebåndene. Det indebar et kirurgisk indgreb, der
kunne forårsage permanent beskadigelse af hendes stemme. Brenda valgte i stedet
at lade stemmen få ro og skære ned på sine mange optrædener. Selv om den ikke
er helbredt, har det bremset skaden.
Hendes selvbiografi, Brenda Lee: Little Miss
Dynamite, blev udgivet i 2002. Samme år blev hun optaget i Rock and Roll Hall
of Fame. Hun er også optaget i Country Music Hall of
Fame, Rockabilly Hall of Fame og Hit Parade Hall of Fame. I 2008 kunne hendes
indspilning af "Rockin' Around the Christmas Tree" fejre 50 års jubilæum
som et julenummer, der stadig bliver spillet og elsket. Lee bor for øjeblikket
i Nashville, Tennessee.
12årige Brenda Lee live med sit gennembrudsnummer "Dynamite" fra 1957.
Originalindspilningen af Brenda Lees "Roking around the Christmas Tree" fra 1958,
der ved udgivelsen solgte mere end 5 millioner eksemplarer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar