torsdag den 27. december 2012

Martha Reeves and The Vandellas. Min samling af signerede rockfotos fra rockens fødsel, del 27.





Martha Reeves & The Vandellas blev stiftet i Detroit, Michigan.
Deres genrer var Rhytm & blues, doo‑wop, rock'n'roll, blues, og pop. Aktive år 1962‑1972.




Medlemmer: Martha Reeves, Rosalind Ashford‑Holmes, Annette Beard‑Helton, Gloria Williams, Betty Kelly, Lois Reeve og Sandra Tilley.

I løbet af deres ni‑årige placeringer på hitlisterne fik Martha og Vandellas mere end 26 hits.
Inden Martha Reeves trådte ind i gruppen, optrådte de under navnet "The Del‑Phis" på lokale klubber, ved private arrangementer og kirkekoncerter. Gruppen havde oprindelig op til seks medlemmer, men blev skåret ned til fire, da  Alabama‑fødte sanger Martha Reeves, som havde været medlem af den rivaliserende gruppe Fascinations trådte ind som leadsanger. I 1960 underskrev gruppen deres første pladekontrakt med Checker Records, men deres indspilninger slog ikke igennem, og gruppen gik i opløsning. Reeves vendte tilbage til en solokarriere under navnet Martha LaVaille i håb om at få en pladekontrakt med det nye selskab Motown. Selskabet overværede en af hendes koncerter og aftalte en prøveindspilning. Reeves dukkede bare op på Motown på en forkert dag. (Motowns prøveoptagelser  blev afholdt torsdag, men Reeves dukkede op tirsdag). Stevenson, der var en af dem, der havde opfordret Martha Reeves til at komme til audition, ansatte hende som sin sekretær. Hun fik ansvaret for at bistå ved optrædener og auditions for selskabet. I 1962 indspillede Sandra Maulett sangen "Camel Walk" for Motown. Indspilningen havde "The Vels" i baggrunden med Martha Reeves som sanger. Samme år bakkede de Marvin Gaye op på hans første hit single, "Stubborn Kind of Fellow". Efter at Mary Wells var blevet syg før en indspilning, fik The Vels udgivet en demo indspilning af "I'll have to let him go" med Martha Reeves som forsanger, og det gav gruppen en kontrakt. Williams gik ud af gruppen, da hun fandt livet i showbusiness var for hårdt, og den resterende  trio med Ashford, Beard og Reeves selv blev omdøbt til The Vandellas. De fik en guldplade for deres anden Motown-indspilning i 1962 sammen med den berømt producer og sangskrivergruppe Holland-Dozier-Holland. Titlen var "Come and get those memories".  Deres andet hit, "(Love Is Like a) Heat Wave", blev en kæmpesucces for gruppen. Nummeret lå på førstepladsen på R & B singels chart i 5 uger. Hittet blev også gruppens første million‑sælger og gav dem deres eneste Grammy-nominering. 
  "(Love Is Like a) Heat Wave" kaldes den første ægte Motown-sang. Lyden var ungdommens med dens doo‑wop-kald og svarvokal. Det hele havde gospel BackBeat og jazz overtoner.
Fra 1963 og frem blev Vandellas en af Motowns mest succesrige grupper. "Quicksand" hittede i efteråret 1963, og  deres største hit 'Dancing In The Street' fra 1964 blev sammen med 'Nowhere To Run' ikke alene soul, men rock and roll klassikere.





I 1969 blev "Dancing in the Street" genudsendt og blev et af all time favorit Motown hits. Sangen blev en af de mest spillede singler i historien, og den er et  af de oftest genindspillede numre, blandt andet af  rockbandet Van Halen i 1982 og en 1985 duet med David Bowie og Mick Jagger.

  Det var mere end noget andet magtkampene blandt medlemmerne af The Vandellas, der førte til deres problemer. Kelly var den første til at forlade gruppen efter skænderier med Reeves. Der var adskillige tilfælde, hvor disse opgør foregik på scenen. Samtidig blev gruppens navn officielt ændret til Martha Reeves og The Vandellas for at matche f.eks "Diana Ross and The Supremes', hvor forsangeren var fremhævet.






 "Martha Reeves and The Vandellas salg begyndte imidlertid at dale.
I 1970 udsendte gruppen Motowns første protest single, den kontroversielle anti‑krigs sang, "I Should Be Proud", som toppede med en beskeden 45ende plads på R & B Singles Chart. Sangen var ukarakteristisk for The Vandellas og solgte på trods af det modige initiativ ikke godt. Gruppen blev opløst efter en afskedskoncert i Detroit 1972.
Det følgende år annoncerede Reeves planer om at starte en solokarriere samtidig med, at Motown Records flyttede til Los Angeles. Reeves ønskede ikke at flytte med. Efter at have brugt hvad hun selv kaldte "en rock & roll dosis af receptpligtige piller og alkohol", holdt Reeves i 1977 op med sit misbrug og blev genfødt kristen.

I 1989 blev den oprindelige trio gendannet, og de blev tilbudt en pladekontrakt med Bob Dylan på MotorCity Records og udsendte gruppens første single siden The Vandellas opløsning sytten år før: "Step Into My Shoes". Martha Reeves og The Vandellas optræder stadig over hele verden. Fra 2005 til 2009 sad Reeves i Detroits Byråd. Da hun mistede sin plads, fortsatte hun med at optræde.
Selv om de ikke længere synger sammen på fuld tid, har Martha Reeves og The Vandellas lejlighedsvis været genforenet til forskellige koncerter siden århundredeskiftet. I 1993 blev pigerne tildelt Pioneer Award på Rhythm & Blues Foundation, og gruppen blev optaget i Rock & Roll Hall of Fame i 1995 som den anden kvindelige gruppe.







Martha og The Vandellas' '"Dancing in the Street" blev optaget i Grammy Hall of Fame i 1999 og i Vokalgruppernes Hall of Fame i 2003. To af deres singler, "(Love Is Like a) Heat Wave" og "Dancing in the Street" blev optaget på listen over The Rock and Roll Hall of Fames 500 sange, der formede Rock and Roll. 





Martha Reeves and the Vandellas live med "Heat Wave" fra 1963. Optagelsen er fra 1965.




Martha Reeves and The Vandellas live med "Dancing in the Street" fra 1964.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar