Ike Turner. Min samling af signerede fotos fra rockens fødsel, del 29.

Ike Turner, født Ike Wister Turner også kendt som Icky Renrut og Lover Boy, f. 5. november, 1931 i Clarksdale, Mississippi, død 12. december, 2007 i San Marcos, Californien i en alder af 76 år. Var musiker, bandleder, sangskriver, arrangør, talentspejder og pladeproducer. Spillede R & B, funk, soul‑blues, Memphis blues og rock and roll. Instrumenter: guitar, klaver og sang. Aktiv 1945‑2007.

Ike Turner voksede op i Clarksdale, Mississippi og begyndte at spille klaver og guitar, da han var otte. Hans far, der var baptistpræst, blev slået ned af en hvid racistgruppe og efterladt som død lå i 3 år i ilttelt i familiens hjem, før han bukkede under for sine kvæstelser. Ikes mor giftede sig igen med en voldelig alkoholiker, der ofte slog drengen. Efter et slagsmål slog Ike sin stedfar ud med et stykke træ, men genoptog dog kontakten med ham i 1950'erne, hvor han købte et hus til ham, da hans mor døde.

Ike fortalte, hvordan han blev introduceret til sex i en alder af seks år af en midaldrende kvinde. Det stod på i nogle år. Ike hævdede, at han ikke var blevet traumatiseret af oplevelsen og udtalte, at "i de dage, kaldte man det ikke misbrug, man kaldte det sjov". Før han blev tolv, var Ike også udsat for seksuelle overgreb fra to andre kvinder.

Han blev som teenager tilbudt et job som DJ på den lokale radiostation, og ansættelsen betød, at han havde adgang til alle de nyeste udgivelser.

Samtidig blev han inspireret til at lære at spille klaver under et besøg hos en af sine venner, hvor han lærte boogiepianisten Pinetop Perkins at kende.

Ike lærte sig selv at spille guitar ved at lytte til gamle bluesplader.  På et tidspunkt i 1940'erne flyttede han ind i Clarksdale Riverside Hotel, hvor et stort antal turmusikere, bl.a. Sonny Boy Williamson, Howlin 'Wolf, Elmor James, Muddy Waters, Little Walter og Duke Ellington optrådte. Ike spillede og jammede med mange af dem.

Som gymnasieelev dannede han sin gruppe Kings of Rhythm, der blev hans backingband resten af livet. Bandets tidlige sceneoptræden bestod hovedsagelig af coverversioner af populære jukebox hits. En typisk optræden varede i omkring tolv timer fra tidlig aften til daggry den næste dag. B. B. King var en stor beundrer af Ike Turner, og beskriver ham som "Den bedste bandleder jeg nogensinde har set".

King anbefalede dem til Sam Phillips på Sun Studio. Deres første indspilning her, ”Rocket 88” under navnet Jackie Brenston and his Delta Cats, kom i 1951, og anses af mange for at være det første rock and roll nummer. Pladen solgte ca. en halv million eksemplarer. Under indspilningen brugte Ike som en af de aller første forstærkerforvrængning.

Little Richard udtalte: "Ike Turner var på banen før alle andre. Han var helt nyskabende". Little Richard blev inspireret til at lære at spille klaver ved at høre ”Rocket 88” og lånte indledningen til sit hit ”Good Golly Miss Molly”.

Ike Turner kom til at arbejde som producent for Sam Philips på Sun Studios. Et andet selskab, Modern Records, ansatte ham som talentspejder, og de betalte ham for at finde ukendte sydstatsmusikere til optagelser. Han anslog, at han skrev 78 hitnumre til selskabets musikere, og han spillede klaver på indspilninger med mange af dem, men selskabet beholdt alle rettigheder.

Til han blev 30 rørte Ike hverken spiritus eller narkotika, og han førte "Rocket 88” frem som en perfekt leder. Han foretrak at være i baggrunden og kontrollerer alle aspekter af musikken og koreografien uden at være i fokus. På de fleste optrædener med ”Ike & Tina Turner Review" spillede han også med ryggen til publikum. Han boede i hus sammen med "Kings of Rhythm", der ofte på hans initiativ spillede fra tidligt om morgenen for at opnå perfekt sammenspil. Ike Turner var en af de første brugere af Fender Stratocaster elektrisk guitar, som han anskaffede 1954, det år, den første gang kom på markedet. Han var på den måde 10 år forud for kunstnere som Jimi Hendrix og Jeff Beck.

I 1956 begyndte Turners shows på Club Manhattan. En nat, hvor den 17‑årige sangerinde Anna Mae Bullock begyndte at synge med på en melodi han spillede under bandets pause, blev Ike imponeret over hendes sangstemme og gav hende et job som baggrundsanger. Senere giftede han sig med hende, og hun fik navnet Tina Turner. Ike blev i øvrigt gift mindst fem gange, men erklærede til tider selv, at det rigtige antal var 13.

Han brugte Bullocks stemme på en optagelse af hans egen sang, "A Fool In Love” for at gøre nummeret klar til en mandlig sanger, der var syg, og sendte optagelsen til Sue Records i New York, der insisterede på at udgive pladen med Bullocks vokal. Ike Turner vandt to Grammy Awards og blev nomineret til tre andre for pladen. I 1960 blev "A Fool in Love" udgivet under navnene Ike & Tina Turner. Nummeret blev senere et nationalt hit, der solgte en million eksemplarer, og gjorde duoen til stjerner. Ike Turner tilføjede en backinggruppe ved navn "The Ikettes", og sammen optrådte de under navnet "The Ike and Tina Turner Review". Ike holdt sin egen tilstedeværelse afdæmpet og ledede bandet med underspillede bevægelser. Hans sangskrivning og produktion blev anlagt til at sætte Tina i front.

Duoen indspillede 5 hit singler, herunder en genindspilning af "It's Gonna work out fine", som gav dem deres anden million‑sælger og deres første Grammy nominering.

Ike Turner har senere udtalt, at han først blev introduceret til kokain omkring 1960, da han fik stoffet af to kollegaer i Las Vegas for at prøve det af. Hans søn og datter mener, at det var "et set‑up", et forsøg på at undergrave ham fra folk i branchen, der var jaloux på hans succes og ønskede at udnytte Tina Turners talent selv.

Efter at duoens aftale med Sue sluttede i 1964, opsøgte Phil Spector gruppen og bad dem indspille "River Deep ‑ Mountain High", og han betalte Ike 25.000 $ for at komme med kreative inputs til indspilningen. Nummeret blev udsendt i 1965, men blev ikke en succes i USA, hvilket førte til, at Spector trak sig tilbage fra musikindustrien. Pladen blev imidlertid et stort hit i Europa og satte duoen i kontakt med Mick Jagger, der i 1966 opfordrede dem til at spille opvarmning til The Rolling Stones kommende turné. På den måde nåede de et langt større publikum uden for soulmarkedet. Andre hits i disse år var “I'd like to take you higher", "Proud Mary" og Tina Turners eget nummer ”Nutbush City Limits".

I 1970 var Turner stærkt afhængig af heroin, som han købte i store mængder. Han har udtalt, at han brugte $56.000 dollars om måneden på kokain, som han også solgte videre til andre.

Succesen med Ike og Tina Turner Revue gav Turner pengene til at skabe sit eget lydstudie. Han fik to seksten spor studier opført, et stort til at leje ud, og et mindre til sine egne optagelser. Studierne blev åbnet i marts 1972, og musikere som har indspillet der omfatter Paul McCartney, George Harrison, Duane Allman, Little Richard og Frank Zappa. Ike og Tinas sidste hit, ”Nutbush City Limits”, blev også indspillet her.

I 1974 medførte hans alvorlige misbrug, at han fik et stort hul i sine næsebor. Det gav ham smerter, som han mindskede ved brug af mere kokain. I 1976 blev Ike og Tina skilt. Tina Turners offentliggørelse af hendes misbrug forårsaget af Ike kom frem i hendes 1986 selvbiografi ”I, Tina”. Ike fik intenst negativ omtale som følge af bogen, og det hele forværredes i 1993 ved udgivelsen af filmatiseringen "What's love got to do with it”. Turner erklærede, at han fejlagtigt havde underskrevet en aftale, hvor han gav afkald på retten til at sagsøge Disney's Touchstone Pictures for brugen af de personlige oplysninger, han havde givet dem. Han havde accepteret en 50.000 $ betaling til gengæld for retten til, at de kunne skildre ham på hvilken som helst måde, de ville. Tina Turner udtalte: "Jeg ville gerne have haft mere sandhed i filmen", men ifølge Disney var det ikke muligt. Publikum ville ikke have troet sandheden.

Afsløringerne skadede Ikes karriere alvorligt i 1980'erne og 1990'erne. Mens Tinas solokarriere blomstrede, kæmpede han både fagligt og personligt. Hans navn var blevet synonymt med hustruvold. Ikes finanser var i uorden, og han skyldte 12.802 dollars i efterbetaling af skat for perioden 1975‑79. Ike forsøgte at sælge sine studier i 1980 for at skaffe penge, men studierne brændte ned den dag, han skulle vise dem til en interesseret køber. Ike Turner kæmpede en lang periode for at finde succes som soloartist, og efter eget udsagn blev hans opførsel mere og mere uberegnelig. I løbet af 1980'erne blev han arresteret 10 gange for narkotika og våben overtrædelser og blev dømt ved 2 lejligheder. Han var afhængig af kokain og crack i mindst 15 år. Ike sad 17 måneder i fængsel mellem juli 1989 og 1991, men blev prøveløsladt i september 1991. Han havde ifølge en fængselsansat været en model for andre indsatte. Han sparede $ 13.000 dollars op ved at sælge cigaretter, slik barer og kaffe til andre indsatte. Han spillede også musik med sine medfanger, og skrev 15 nye sange, som han havde til hensigt at indspille, når han blev løsladt. Mens han stadig var i fængsel, blev Ike og Tina Turner optaget på Rock & Roll Hall of Fame i 1991, og Phil Spector modtog udnævnelsen på deres vegne.

Ike Turner tilbragte resten af 1990'erne stoffri, men fik et tilbagefald i 2004, da han hjalp en anden narkomisbruger og fulgte ham på hospitalet, hvor han blev fristet af duften af kokain. Kort før slutningen af sit liv optrådte han igen live og producerede to albums, hvor han vendte tilbage til sine bluesrødder. Han blev nomineret til en Grammy i 2001 for sit album ”Here & now", der var hans første indspilning i 23 år, og året efter modtog han Comeback Album of the Year Award på WC Handy Blues Awards. I 2006 vandt han sin første solo Grammy i den bedste traditionelle Blues Album kategori for albummet ”Risin' With the Blues”.

I 2005 fik Ike Turner konstateret lungeemfysem, og i sine sidste år var han så svag, at han måtte bruge en ilttank. Han gik i studiet i et par minutter, spillede et par akkorder og sagde, at han måtte gå. På trods af hans dårlige helbred lykkedes det ham at medvirke på Gorillaz’ album, ”Demon Days”, hvor han spillede klaver på nummeret "Every planet We Reach Is Dead". Ike Turner optrådte også live under et show på Manchester Opera House, november 2005. I året før sin død havde han flere alvorlige fald i sit hjem og blev indlagt gentagne gange. Flere har påstået, at han tog medicin for maniodepressivitet, men hans datter siger: "Daddy var ikke maniodepressiv ... Han var så stærkt medicineret, at han næsten ikke kunne tale.

Ike Turners begravelse fandt sted 22. december 2007 i Gardena, Californien. Blandt dem, der talte ved begravelsen, var Little Richard, Solomon Burke og Phil Spector. Hundredevis af venner, familiemedlemmer og fans deltog, og Kings of Rhythm spillede "Rocket 88" og "Proud Mary".

Ike Turner er ofte blevet omtalt som en "stor fornyer” af Rock and Roll af sine samtidige såsom Little Richard og Johnny Otis. Phil Alexander, daværende redaktør af Mojo Magazine, beskrev Turner som "hjørnestenen i moderne rock 'n' roll".  

Sjov privat optagelse af Ike Turner der øver med sit kor på et hotel i München. (Hunden var ikke med på scenen).

Ike Turner and The Rythm Kings live I Paris I slutningen af 90erne med “Sweet Black Angel”, et af Ikes bluesnumre.