Solomon Burke. Min samling af signerede fotos fra rockens fødsel, del 34.

Solomon Burke alias Solomon Vincent McDonald Burke også kendt som "The King of Rock 'N Soul", "The Bishop of Soul", "King Solomon", "The Wonder Boy preacher","Lord Solomon” blev født d. 21. marts, 1940 i West Philadelphia, Pennsylvania og døde d. 10. oktober, 2010 i Haarlemmermeer, Holland.

Genrer: Blues, gospel, R&B og blues-soul, rock and roll og country.

Solomon Burke er blevet beskrevet som ”soul-genrens mest uretfærdigt oversete sanger" og som ”alle tiders største mandlige soulsanger”.

Burke blev født på øverste etage af hans bedstemor Eleanor Moores hjem, et rækkehus i West Philadelphia. Hans mor Josephine var sygeplejerske, skolelærer, koncertmusiker og præst, og Solomon kendte ikke sin far. Han blev indviet til biskop allerede ved sin fødsel af sin bedstemor i Salomons tempel, en menighed i ”Det Forenede House of Prayer”, som hun grundlagde i sit hjem i West Philadelphia. Da Solomon var ni, blev hans mor gift med rabbineren og slagteren Vincent Burke og fik sit navn ændret til Solomon Vincent McDonald Burke. Burkes venner og familie kaldte ham "Sol".

Han havde seks yngre søskende. Fra en tidlig alder arbejdede han for at supplere familiens indkomst. Han husker: "Jeg plejede at levere købmandsvarer i en lille vogn, jeg havde lavet af fiskekasser, da jeg var syv, og jeg solgte aviser på hjørnet af 40th og Lancaster. Jeg var den første, der begyndte at vaske biler for 99 cent uden for en barber, der var den eneste, der ville lade mig bruge sit vand. Jeg havde 4-5 fyre ansat, som jeg gav en nickle for hver bil. På et tidspunkt arbejdede han også på et kødmarked sammen med sin ven Ernest Evans, der senere brød igennem som Chubby Checker.

Burke krediterende sin bedstemor som sin vigtigste åndelige og musikalske indflydelse. Han lærte at synge alle former for musik fra kirken og fra hans bedstemors radio. Burke begyndte at prædike i en alder af 7 ved Salomons tempel. Han fik hurtigt tilnavnet "Boy Wonder Preacher" pga. hans karismatiske forkyndelse på prædikestolen. Burke blev præst i menigheden i en alder af 12 år, samtidig med at han begyndte at arbejde for flere radiostationer og blev vært for et gospel show, der blandede  sange og prædikener i udsendelser fra Salomons Tempel. I weekenden rejste han til Maryland, Virginia med en lastbil og et telt på åndeligt korstog for sin kirke. Under hans første fremtræden som kongelig vejleder bar han en kappe, som hans  bedstemor havde syet af et tæppe.

Burke dimitterede fra John Bartram High School og stillede op i en talentkonkurrence, hvor vinderen fik en pladekontrakt.   Burke vandt, og som 15‑årige skrev han kontrakt med Apollo Records i slutningen af 1955. Han udgav sin første single "Christmas Presents" juleaften 1955 indspillet sammen med bl.a. King Curtis og Lester Young. Hans andre Apollo‑optagelser i denne tidlige periode inkluderede "I’m in love”, "I’m All Alone" og "No Man Walks Alone", men de tidlige optagelser solgte ikke godt.

Burke uddannede sig til bedemand og dimitterede med en doktorgrad i Begravelsesceremonier. Burke fik senere sit eget kapel i Los Angeles.

Ifølge Alex Halberstadt var han ”Atlantics Frelse”. En soulsanger med medrivende karisma og udtryksfuldhed.  Wexler og Burke skabte en perlerække af hits, der var de første eksempler på den klassiske soul lyd.

Burke indspillede ialt 32 singler for Atlantic, hvoraf de fleste ramte både pop og R&B hitlisterne. Det var bl.a. numre som "Just Out of Reach", der solgte over en million eksemplarer, og "Cry to Me", "If You Need Me", "You are good for me", "Everybody Needs Somebody to Love”, “Got to Get You Off My Mind", og "Tonight is the Night". Burke blev også den første R&B kunstner der brugte en Bob Dylan sang med sin indspilning af "Maggies Farm".

Burke havde fra en tidlig alder kæmpet med sin tiltrækning til verdslig musik på den ene side og hans trofasthed over for kirken på den anden. Da han tegnede kontrakt med Atlantic Records nægtede han at blive klassificeret som "R&B-sanger”, som følge af R&Bs ry som "djævelens musik". Man besluttede at markedsføre Burke som soulsanger efter at han havde fået godkendelse i sin kirke. Burke er krediteret for at have opfundet navnet soulmusic".

Verdslig musik var for ham ikke det modsatte af kirkelig musik, men snarere en ny dimension i evangeliet. Holdningen var kontroversiel. Han tog prædikantens teknik med sig og sekulariserede evangeliets sange med en rå stemme, følelsesmæssigt engagement og inciterende og dansende sangere på scenen.

For Jerry Wexler var Burke den første og største af alle 60er soul mænd. ”Hans stemme var et instrument for udsøgt følsomhed". Wexler sagde: ”Han er mester i både det sanglige og teatralske. Han er en stor skuespiller". Til trods for sin beundring for Burke har Wexler også beskrevet ham som lidt af en opgave at samarbejde med: snu, selvsikker, meget intelligent, en sælger af proportioner og lidt af en fabulist. Solomon har fortalt så mange udgaver af de samme kendsgerninger, at det er utroligt.

Burkes aktiviteter omfattede også madlavning og salg af grillet kylling og sandwich backstage til opskruede priser til andre kunstnere, der blev nægtet adgang til de lokale restauranter. En musiker husker: "Han gav mig en kotelet, en mundfuld makaroni og ost og en skefuld sovs. Jeg sagde, "Er det det?" Og han sagde. "Det er det, broder. Jeg gør dig en tjeneste, så take it or leave it". Det var meget indbringende for Burke, men ejeren blev så rasende, at han blev forbudt at optræde på Apollo på livstid. 

Efter en række af hits i 1963 indvilligede han i at blive kronet som "King of Rock 'n' Soul" ved en ceremoni i Baltimore. Burke fik en krone, og tilføjede selv et scepter, en kappe, kjortel, dansende piger og farvede lys. Burkes krone var en nøjagtig kopi af den engleke, "og kappen blev trimmet med ægte hermelin. Burkes show var en tour de force gennem sjæl og skamløst hokus pokus, og publikum gik amok. Han blev lige så kendt for sit showmanship som for sin stemme. Han gik ofte på scenen i en bølgende 15‑fods kappe og diamantbesat krone, hans show var legendarisk og forud for James Brown. På et tidspunkt havde han ansat en dværg, som løb ud med hans kappe, når han kastede den til side. Kappen syntes at forsvinde af egen fri vilje. Efter James Brown’s succes med nummeret "Papas Got a Brand New Bag "i slutningen af 1965, mente han, at han fortjente at blive kronet "King of Soul” Han hyrede Burke til at optræde en nat i Chicago, men endte med selv at optræde. Burke skulle også overgive sin krone og ejendomsretten til ham under hans optræden. Burke accepterede, men beholdt sin titel og sit kongelige udstyr.

Sorte prædikanter og deres shows fungerede omtrent på samme måde som sorte religiøse messer. Den optrædende og publikum blev et med musikken og kom i en ekstatisk tilstand, der gav dem følelsen af en dyb intensitet.

Efter 1965, det "største år i hans karriere", svigtede salget og hitlisteplaceringerne for Burke samtidig med et stigende antal kunstnere kom til, bl.a. Aretha Franklin, Wilson Pickett og Otis Redding. Burke blev i denne periode beskrevet af David Cantwell som "en konge uden et kongerige". Han indspillet en coverversion af "Proud Mary" før Ike & Tina Turners version, og ifølge Burke var det ham, der overbeviste duoen om, at de skulle optage nummeret. 

Burke blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame den 19. marts 2001 i New York City. I 2005 blev han krediteret for at sælge over 17 millioner albums. 

Ud over hans indspilningskarriere ejede Burke flere bedemandsforretninger, to købmænds-forretninger og en popcornsforretning i Philadelphia, og han ejede og drev også en limousineservice.

Fra begyndelsen af 1970erne efter at have flyttet til Los Angeles koncentrerede Burke sig om sine biskoppelige pligter og prædikede fra en blodrød trone på den tredje søndag i måneden ved bøn i ”Assembly Church of God" i 30 år. Hans kirke voksede til at have omkring 170 missioner og 40.000 medlemmer. I 2000 havde kirken over 300 ordinerede præster og 40.000 sognebørn i næsten 200 kirker over hele USA, Canada og Jamaica. Kirken hjalp blinde og fattige børn, og Burke var selv ansvarlig for mere end 120 adoptivbørn.

Ved sin død havde han 90 børnebørn og 19 oldebørn. I et 2006 interview indrømmede Burke, at have fået sit første barn som 14‑årig: "det at være far i en alder af 14 var måske lidt tidligt, men jeg fortryder ikke et øjeblik, et sekund, en dag eller en time". 

Solomon Burke med hans hit "Cry to me" fra 1962.

Solomon Burke live med "Down in the Vally", 1987

Solomon Burke live med "Try a little tenderness".