Akvarel: Maja-Sofie Dahl
Der var engang tre lyseblå fugle med orange næb og store
øjne, der havde slået sig til ned ved et gammelt træ i skoven. Den ene halvsov
på en gren, den anden øvede sig i at falde baglæns ned fra træet og den tredje
fladede ud med halvlukkede øjne på en rod.
Så dukkede der pludselig en heks op. Hun havde et skummelt
ansigt med gullig hud, og så havde hun forrevne tænder og kæmpestore ører.
Himlen blev så sort som beg i samme øjeblik, hun viste sig.
- Jeg skal opfylde tre ønsker for jer, gnækkede heksen, for I
er de første, der nogen sinde er landet i det gamle træ, som min oldemor har
plantet.
- Nå, sagde den første lyseblå fugl og tænkte sig om.
- Jeg ønsker mig at halvsove på en gren, sagde den så.
- Et ønske er et ønske, men du halvsover jo allerede på en gren
i forvejen! mimrede heksen irriteret, men så tryllede hun alligevel den
halvsovende lyseblå fugl om til at halvsove på grenen, lige som den havde gjort
hele tiden.
- Hvad ønsker du dig så? spurgte heksen den anden fugl, mens
hun stampede utålmodigt i jorden.
- Jeg ønsker mig at øve mig i at falde baglæns ned fra træet
sagde den anden fugl og roterede rundt til alle sider.
- Det gør du jo allerede i forvejen, dit skøre fjerkræ!
spruttede heksen, men et ønske var jo et
ønske, så hun tryllede den anden lyseblå fugl om, så den
blev ved med at øve sig i at falde baglæns ned fra træet og rotere rundt til
alle sider.
- Hvad er så dit ønske? spurgte heksen utålmodigt den tredje
fugl, for hun tænkte, at nu måtte der da komme lidt slav i bolledejen.
- Jeg ønsker mig at du tryller dig selv væk, så vi kan få
fred, sagde den og glippede med sine halvlukkede øjne.
Så tryllede heksen sig selv væk med et vældigt knald, og de
tre lyseblå fugle har levet lykkeligt lige siden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar