Ernest Evans
alias Chubby Checker blev født d. 3. oktober 1941 i Spring Gulley, South
Carolina. Aktive år 1959 til nu.
Ernest Evans
voksede op i plantagerne i det sydlige Philadelphia, hvor han boede sammen med
sine forældre og to brødre. Hans far var tobaksavler. Da han var 8, flyttede
han til selve Philadelphia sammen med sin familie. Han pudsede sko og arbejdede
i en slagterbutik med at plukke kyllinger. En tidlig indikation af hans talent
kom, da kunderne bemærkede hans dygtighed til at lave efterligninger af de
førende sangere i den tidlige rock and roll æra såsom Jerry Lee Lewis, Elvis
Presley og Fats Domino.
Han dannede
også gade- sanggruppen "The Quantrells" og lærte at spille klaver.
Efter skole underholdt Evans kunderne på hans forskellige arbejdspladser,
herunder Fresh Farm Fjerkræ på Ninth Street og på Produce Market med sange og
vittigheder. Det var hans chef på Produce Market, som gav Evans øgenavnet
"Chubby" på grund af hans buttede skikkelse.
Vennen og
sangskriveren Karl Mann, der arbejdede på Cameo‑Parkway Records, fik arrangeret
den unge Chubby til at lave en privat optagelse for American Bandstands vært
Dick Clark. I forbindelse med denne indspilning fik Evans sit kunstnernavn af
Dick Clarks kone, som spurgte Evans hvad han hed. "Nå", svarede han,
"mine venner kalder mig 'Chubby'". Da han havde afsluttet en Fats
Domino-efterligning, smilede hun og sagde: "Som i Checker?"
Ordspillet "chubby" betyder "fedt", og checker, betyder
"brikker", ligesom spillet "domino". Fra da af brugte Evans
navnet "Chubby Checker".
Checker
indspillede en single for Dick Clark, hvor sangeren portrætterede en skolelærer
med et uregerligt klasseværelse af musikalske kunstnere. Checker efterlignede
kendte stemmer som Fats Domino, The Coasters, Elvis Presley, Cozy Cole, Ricky
Nelson, Frankie Avalon og hans egen gode ven Fabian. hver af dem sang
"Mary Had a Little Lamb". Clark sendte sangen ud som sin private
julehilsen, og det gav så god respons, at Cameo‑Parkway Records underskrev en
pladekontrakt med Checker. Pladeindustrien i Philadelphia var i de tidlige
stadier af at blive en ungdomskultur hit-maskine, hvor navne som Fabian, Bobby
Rydell og Frankie Avalon startede deres karriere.
Checker
inspillede "The Class" i en mere rockpræget udgave som sin første
single i 1959, men den slog ikke an på hitlisterne.
Checker
introducerede derefter sin version af "The Twist" i en alder af 18 i
juli 1960 i Wildwood, New Jersey på Rainbow Club.
The
Twist" blev den anden single, der nåede toppen af Billboard Hot 100 to gange.
(Bing Crosbys "White Christmas" havde som det eneste nummer gjort det
tidligere.
"The
Twist" havde tidligere ligget nr. 16 på Billboard R&B chart med 1959‑versionen
indspillet af dens ophavsmand, Hank Ballard, hvis band The Midnighters
uropførte dansen på scenen. Checker lærte dans af "The Midnighters",
og sangen var en nøjagtig kopi af Ballards indspilning. Checkers udgave blev
imidlertid det landsdækkende hit, og teenagerne var vilde med at danse Twist.
Den helt nye dans, der ledsagede sangen med sine hoftevridende twists gav
udtryk for ånden i rock and roll. Den usædvanlige opbygning, hvor parrene ikke
rørte hinanden, men i stedet dansede over for hinanden og lavede deres egne
danseimprovisationer var udtryk for tidens nye frihed.
Chubby var godt
nok buttet til at begynde med, men han tabte tredive pund som et resultat af at
demonstrere Twist ved koncerter og medie-optrædener i løbet af det næste år.
Sangen var overalt, og Checker følte, at hans kritikere mente, at han kun kunne
lykkes som dansekunstner. Han udtalte:
"... På
en måde, har ”The Twist" virkelig ødelagt mit liv. Jeg var på vej til at
blive en stor natklub performer, men The Twist spolerede det simpelthen. Det
blev helt ude af proportion. Ingen mente, jeg havde talent".
Chubby Checker
har alligevel været en entusiastisk fortaler for sin plads i rockhistorien.
"Siden jeg
indspillet 'The Twist'," har folk aldrig danset krop mod krop igen, lige
meget om det var til min musik eller nogen andens. Jeg har været lige så vigtig for musikken som
elektricitet har været det for belysningen". Selvom Checker næsten
udelukkende er husket for "The Twist", var han langt mere end en
døgnflue. Han placerede 33 sange på de amerikanske hitlister i 1960erne og
bragte syv af dem til Top Ten.
Trods Checkers
oprindelige vrangvilje fik han opfølgende succes med en række up‑tempo dance
tracks og producerede en række vellykkede danse‑relaterede singler, herunder
"The Hucklebuck", ”The Fly", "The Mess Around" og
"Pony Time", som blev hans anden nr. 1 single. Checkers opfølger til “The Twist", "Let’s
Twist Again", vandt i 1961 en Grammy Award for bedste Rock and Roll Solo
Vocal Performance. En 1962-duet med Dee Dee Sharp, "Slow Twistin”,
nåede nr. 3 på de nationale hitlister. "Limbo Rock" nåede nr. 2 i
efteråret 1962 og blev Checker sidste Top Ti hit.
Han er den
eneste musiker, der har haft fem albums i Top 12 på en gang.
Chubby Checker er aldrig blevet
tilstrækkeligt anerkendt for et betydeligt bidrag til popkulturen: Han og
"The Twist" fik de voksne ud på dansegulvet til et teenagehit for
første gang.
Hemmeligheden
bag Checkers lange levetid som et pop‑ikon skyldtes i mindre grad nye
optagelser end hans utrættelige energi som touring performer. Frem til år 2000
brugte Checker over to hundrede nætter om året på vejen, og han lavede
lejlighedsvis både film og tv‑optrædener. Han har flere gange været involveret
i retssager og skænderier om rettighederne til "The Twist". I 1964
giftede han sig med den hollandske model Catharina Lodders, der var Miss World
i 1962. De har 3 børn. Checker, havde fortsat Top 40 singler indtil 1965, men
ændringer i publikums smag sluttede hans hit‑maker karriere. Han tilbragte en
stor del af resten af 1960erne med at turnere og indspille i Europa.
En
danse-coverversion af The Beatles '"Back in the USSR" blev udgivet i
1969, men lå kun kortvarigt på hitlisterne. Det var Checkers sidste chart
optræden indtil 1982, da han igen lå placeret på hitlisterne med
"Running".
På trods af
sine blandede følelser over for sin største hit single, har Checker altid været
i stand til at leve af sin udødelige popularitet. I 1987 skrev han en ny
version af "The Twist" med rap- trioen The Fat Boys. Teksterne til
denne nye version afspejler hans fornøjelse over samarbejdet. Ved århundredets
udgang var "The Twist" en uudslettelig del af amerikansk kultur, og
Checker satte omfang af sine personlige optrædener ned. I 2008 blev "The
Twist" kåret som den største hitlistesucces i slutningen af 1900-tallet af
Billboard magazine. Checker, optræder fortsat og havde sit seneste hit på
Billboards dance chart i juli 2008 med "Knock Down the Walls".
Chubby Checker live hos Dick Clark på "American Bandstand" med sit store gennembrudshit "The Twist", 1960. (Dick Clark, se rockens fødsel, del 30.)
Chubby Checker og Dee Dee Sharp live med "Slow Twistin'", 1962.
Chubby Checker live sammen med The Fat Boys i den herlige genindspilning af "The Twist fra 1987.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar