SANDHEDENS
DJÆVLEKLØER - en fabel om Grigori Rasputins genopstandelse, Modtryk, 2011.
Rasputin
fødes en fygende vinternat i Sibirien i 1869. En stemme i hans indre fortæller
ham, at han er den genfødte Kristus, men hans lem og hans gudstro er uadskillelige.
Gennem askese og orgier får han en tusindtallig tilhængerskare, da han drager
mod Sankt Petersborg, hvor han standser tronarvingens blødersygdom og bliver et
skæbnesvangert kapitel i zarrigets fald. Bogen fortæller Rasputins sande
livshistorie blandet med et kraftigt krydret udvalg af de mange groteske
overleveringer, der findes om ham. Den sætter sandheden over for løgnen,
naturmennesket over for overfloden og troen over for liderligheden. En gribende
og provokerende fabel om mennesket uden centrum og uden hjerte. Mennesket af i
dag?
JULIUS
AFSIND, Modtryk, 2009.
Jeg
havde engang en god ven. Det var Julius. Han prøvede at slå mig ihjel, hver
gang vi sås, men det lykkedes aldrig. Det blev nærmest en venskabelig joke. Jeg
ved ikke, hvad det var med ham. I vores barndom var det bare drengestreger, men
så slog han sin mor og far ihjel, og det blev umærkeligt til en sygdom af en
slags.
Nomineret
til DR’s Romanpris, 2010.
HR.
OG FRU DICHT I ISLAND, Modtryk, 2008.
Hr.
og fru Dicht kører Island rundt på en uge i deres lille, røde Opel Corsa i
regn, storm og solskin, og turen bliver en forunderlig odyssé gennem drøm, digt
og virkelighed. Hr. Dicht er digter i et ustoppeligt virvar af forstening,
surhed, sorgfuldhed, beruselse og munterhed, mens han kæmper med mængderne af
andre turister. Fru Dicht elsker mad, og hun oplever alting præcis, som det er,
mens hun plaprer løs i en rivende strøm af morsomme, nervøse og nærværende ord.
Bogen er både skæv, overraskende og anderledes og en satire over
kunstnersindets kvababbelser i mødet med virkeligheden.
Her
er de hemmelige tanker bag min ustyrlige produktion de sidste 35 år. Jeg er
blevet kaldt tusindkunstner, men der ligger også mange tusinde tanker bag alt,
jeg har lavet. Bogen fortæller om hele vejen lige fra det første
tegneseriehæfte med et oplag på 1 eksemplar til en intens forfattervirksomhed i
et kalejdoskopisk spektrum af genrer. Denne gang ser jeg hele processen inde
fra og fortæller blandt rigtig meget andet om, hvorfor jeg har rejst jorden
rundt, min mening med humoren og betydningen af at blive blind i 1990.
SIDI
NUMANS KONVERTEREDE HEST, Forlaget Em, 2006.
Vagn
Remme og jeg skrev hver en historie til en happening i Litteraturhaus,
København, her er de begge to. Min er en beretning om kvindens ondskab draperet
i 1001 nats eventyr og tilsat fordømmende kvindecitater af alverdens kloge
mænd. Ak gru, min mandlige hovedperson forvandles til en hund!
Digtsamling.
Året rundt med humor, drama, blomster og dæmoner blandet med årstidsstemninger lige
fra Twin Towers fald og den ædende ondskab til færøske nornetråde.
FORFATTERE,
FYNDORD OG FOLKEMUNDE - CITATER FRA GARFIELD TIL GUD, Modtryk, 2004.
Den
omfattende citatsamling er både personlig, varm, dyb og humoristisk. Den sætter
en masse spørgsmålstegn og udråbstegn ved livet og den tid, vi lever i.
Samlingen har citatet til enhver lejlighed og ethvert humør, og det er en bog,
man kan slå op i igen og igen".
THORMOD KIDDE - KVINDFOLK, Modtryk, 2002.
Min
far var en af 1900tallets store illustratorer og har lagt streg til over 250
bøger, blandt meget andet af Hemingway, H. C. Andersen, Lagerlöf og Heinesen og
har illustreret Biblen og Danske Folkeeventyr. Her er facts, finurligheder og
et rigt udvalg af fars utroligt alsidige produktion som maler, tegner og
skulptør.
Digtsamling.
Rejsedigte fra Grønland, Kap Horn, Australien, Kryptomnesien, fortvivlelsen og
kærligheden til det lune glimt i øjet. Knækrim, drømme, vidnesbyrd og
abstraktioner fra landet mellem smilet og døden.
Et
sprælsk kig bag de kreative kulisser til de sidste 25 år af min stålsatte
zigzagkurs som historiefortæller i sådan cirka 117 forskellige genrer. En kronologisk gennemgang af min produktion,
hvor man kan finde alt fra stiftelsen af "Folkebevægelsen for W. C.
Fields" i 1975 over tegneserier, digte, romaner, børnebøger og
radioudsendelser til opera. Det hele krydret med et væld af anekdoter.
DA
HENRY HØJ GIK OVER I HISTORIEN, Modtryk, 2000.
Romanen
er historien om de spektakulære begivenheder, der har ændret Henrys liv, og
hvor hans tante, den uovertrufne, cigarrygende historiefortæller Dagny Dolly
Victoria Høj, spiller en altafgørende rolle, da hun kommer ind i hans liv på en
hemmelig mission. I en vrimmel af skrøner og eventyrlige tildragelser føres
læseren frem til den forbløffende sandhed om Henry Højs bemærkelsesværdige
skæbne. Hold på hat og briller!
ØLLET
BLEV HANS SKÆBNE, Modtryk, 1999.
"Onkel
Claude", som vennerne kaldte og kalder W. C. Fields, var den elskeligste
onde mand, der nogen sinde har levet på denne jord. En ærkeskurk, slyngel,
bedrager og en meget, meget morsom mand, der blev verdens største jonglør og
indspillede i alt 43 film. Bogen fortæller om hans liv fra en fattig barndom
til Hollywoods rablende tømmermænd. En redigeret genudgivelse af
”Leveomkostningerne er steget … ”, 1986.
FUGLEFRI,
Modtryk, 1998.
Digtsamling.
Den oprindelige betydning af udtrykket fuglefri er en fange på fri fod, der må
skydes ned af alle. Udtrykkets dobbelthed genspejler sig i samlingen som
fantastiske og intense ordmalerier fra nærdødsoplevelser til ekstaser,
elverfolk og jætter. Digtene er rimede og indspillet af bl.a. Povl Dissing,
Willy Jönsson, Fuzzy og Bente Kure.
En
bog om at miste synet, en kærlighedshistorie og en fantastisk fortælling om
indre og ydre rejser fra Japan og Kina til USA. skrevet med befriende humor,
fortællekunst og kærlighed. Et opgør med dæmoner og fordomme, snæversyn og et
rungende nej til vanetænkningen. En smuk, skarp og underholdende roman.
Handlingen
foregår i Norge, 1811. En ung mand drager ud mellem fjeldene og de vældige
skove for at gøre sin lykke, men han vikles ind i et stadig tættere spind af
absurde og uhyggelige intriger. Krybskyter, fyldebøtter, løgnere og mordere
venter i en lille, afsides bygd. Her er de gode ikke altid af det gode og de
onde ikke altid onde. Finder han gøglerpigen Alvilva, eller går han under i
mødet med skovmørkets groteske eksistenser?
LEVEOMKOSTNINGERNE
ER STEGET MED EN FEMMER PR. HALVFLASKE - en bog om W. C. Fields, Bogfabrikken,
1986.
Den
ustyrlige beretning om W. C. Fields, der startede sit liv med at bo i en tønde
og endte sine dage som kæfereret mangemillionær på Hollywoods stjernehimmel.
Fields rejste jorden rundt som en af historiens bedste jonglører og fandt ud
af, at han kunne tiltrække et større publikum til sine forestillinger med sin
sorte humor. Han begyndte at drikke, fordi han øvede sig så intenst hver dag, at
han ikke kunne sove, men det endte med at han blev et med sin drukkenskab og en
af filmhistoriens morsomste mænd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar