”Et orakel af dyrisk skønhed”

Artikel af RTK fra BRYGGET HER illustreret af Mik Schack.

Jeg er et humant, menneskeligt menneske. Jeg vil ikke have flere firdobbelte fidustrækkere og bagtalekøkkener. Jeg er slet og ret træt af materialismens kvalmende kvælningsforsøg. Jeg er nemlig dybt i mit hjerte en gammel kærlighedsnarkoman. Vi må have mere kærlighed. Her mener jeg selvfølgelig ikke kærlighed til mine medmennesker. Stupide padder.

Nej, jeg mener kærligheden til hunden. Dette mirakuløse dyr har i årtusinder splattet gennem vores fattige liv. Nu ved jeg jo godt, at tiden kræver det ganske specielle, det enestående og unikke, derfor vil jeg i det følgende anbefale blot et par få af de hunderacer, der vil gøre læserens liv til et orakel af dyrisk skønhed.

Afrikansk Fromagebops:
Kendes fra Karen Blixens bog af samme navn. Druknede i fromagen efter mellemværende med negerkokken. Senere røg kokken og Finn Hatton også i. De findes alle udstillet indkapslet i fromage på arbejdermuseet i Nairobi.

Belgisk Båtbider:
Den sære lyd, der fremkommer, når denne lille, hjulbenede djævel klasker kæberne sammen, siges at have givet navn til dens navn. Arten har så vidt vides ædt et jagthorn, som er blevet nedarvet.

Canadisk Kukkukkøter:
Indianerne i det nordlige Canada udtørrer denne grimme, lille mops med lang hale, hvorefter de udhuler den og hænger den op som kukur. Desværre siger den ikke en dyt, så snart den er blevet udhulet, og dette er grunden til, at alle indianere i det nordlige Canada siger kuk i stedet for ugh. De er vant til selv at stå op hver time og frembringe lyden.  

Degenereret Dolomittisk Dolmer:
Er desværre ved årtusindskiftet blevet så indavlet, at den ikke mere kan spille Finlandia på banjo med halen, undtagen når den er beruset.

Isterbister Bullbiderbøps. Illustration af Mik Schack.

Elgsdyr:
Dette er egentlig ikke en hund; men en påvirket lap siges at have forvekslet sin hyrdehund Hølbert Kålme med et elgsdyr d. 18. februar 1639 omkring klokken høvl om natten, hvilket udgjorde den oprindelige inspiration til Kallevalla. Forfatteren har dog af høflighedsgrunde valgt ikke at nævne det pinlige intermezzo, og hele balladen er derfor kommet til at handle om Kalle.

Flamsk Fladtrykt Flaptjavs:
Sidst sete eksemplar findes aftrykt som en art helleristning på ringvejen uden om Bruxelles.

Grovhund:
Dette lange, pølseagtige dyr med den ristet-løg-farveagtige lød, den syv meter lange sennepsfarvede hale og de gule remouladeøjne bløpper som en ketchuppumpe i stedet for at gø. Ubehøvlet afart af arterne hotdog, båtdog, Nord-bakke, Sydbakke Tvebakke og smattet bakke.

Histopistisk Hr. N. Hutterhund:

Kom til landet sammen med hr. N. Hutterne og er ikke set siden. Fru N. Hutterne går stadig rundt og leder efter dem.

Isterbister Bullbiderbøps:
En olm lille satan med kæften fuld af bisser. Mad: Medister mandag til fredag, medister lørdag og endelig medister søndag.

  

 Jullegris: Denne betegnelse må ikke forveksles med det udbredte begreb julegris; men er slet og ret et kælenavn, som Vera Vinkevante gav til sin foxterrier Finkelbert, efter at den var blevet udstoppet og stillet op på kaminhylden. Mens den levede, hed den bare Julie.

Klog Klatøjet Klapmuffe:
Det mest forbløffende ved den er, at den gør med begge ender afhængig af, hvor trykket bliver lagt.

Lavbenet Båtbønnebisse:
Interessant afart af den højbenede båtbønnebisse, den mellembenede båtbønnebisse og den udbenede båtbønnebisse.

Muggenmuntter Mostermops:
Ligger i skødet og gemmer sig bag strikketøjet, et fjorten kilometer langt halstørklæde til onkel Ib. Lever af brunekager, som den dræber i flugten.

Nougatfarvet Nallenaps:
En videreudvikling af den såre ubrugelige rustenrøde rapsdinkedyt. Dummere og grimmere end denne; men heldigvis ude af stand til at gå, hvorfor den kan opbevares i en gammel støvle og fodres med husstøvmider.

Pingonesisk Pytpalle:
Utæt.

Ramsaltet Rystebux:
Efterkommer af den hårdføre dyndtærsker, der i sin tid blev brugt til at trække bundgarnene for de store trawlere i Nordatlanten. Navnet må ikke misforstås, da bukserne udelukkende rystede, fordi trawlet var fastgjort til deres venstre baglomme med et kraftigt gummibånd