Rune T. Kidde: Cab Calloway. Min samling af signerede fotos fra rockens fødsel, del 44

Teksten på mit signerede foto: To Katie. The Honey drippers. Hi-de-ho. Cab Calloway.

Sanger, orkesterleder og danser Cab Calloway blev født Cabell Calloway III, d. 25. december 1907 i Rochester, New York, og døde den 18. november 1994.

Calloway voksede op i New York, ind til han flyttede til Baltimore, Maryland i 1918. Hans mor var organist og hans far advokat, og Calloway fik musikalsk undervisning gennem hele sin skolegang.

Trods misbilligelse af jazz fra både hans forældre og lærere, begyndte Calloway alligevel at frekventere og i sidste ende spille på mange af Baltimores jazzklubber, hvor han fik støtte af både trommeslageren Chick Webb og pianisten Johnny Jones.

Hans forældre håbede, at deres søn ville blive advokat som sin far, men Calloway tilbragte de fleste af sine nætter på Dreamland Ballroom, Sunset Cafe og Club Berlin, hvor han optrådte som trommeslager, sanger og MC. På Sunset Café mødte han og optrådte sammen med Louis Armstrong, der lærte ham at synge i "scat" stil.

Familien flyttede tilbage til New York, hvor The Cotton Club i Harlem var det førende jazz spillested i landet. Her fik Cab Calloway and His Orchestra hyre som erstatning for Duke Ellington Orchestra, når de var på tourne. Calloway viste sig hurtigt så populær, at hans band kom til at optræde på samme vilkår som Ellington, og hans orkester begyndte at turnere over hele USA, når de ikke spillede på Cotton Club.

Deres popularitet voksede til stadighed, mens Calloway optrådte fast på de to landsdækkende ugentlige live-udsendelser i radioen på NBC. Calloway havde en charmerende, pulserende optræden, der kom langt ud over scenekanten, og han blev et af tredivernes store jazz-ikoner. Hans 1931 hit "Minnie the Moocher" anses af mange for at være den første indspillede scatsang. Kunsten havde han lært af Louis Armstrong. Calloways kælenavn "The "hi‑de‑ho man", stammer fra omkvædet til "Minnie the Moocher". Sangen blev sammen med "St. James Infirmary Blues" og "The Old Man of the Mountain" indspillet til Betty Boop-tegnefilmene. Calloway optrådte også i en række kortfilm for Paramount i 1930'erne. Calloway og Ellington blev præsenteret oftere på film end nogen andre af tidens jazzorkestre. I filmene kan Calloway ses udføre sin specielle dans "The bus", "forløberen for Michael Jacksons "Moonwalk-dans"”, kaldte han det selv 50 år senere.

Calloway timede sine koncerter med offentliggørelsen af filmene, for at få mest muligt ud af den opmærksomhed, som de skabte. Hans band var et af de mest populære jazzorkestre helt fra starten af trediverne til sidst i fyrrerne med Calloway som mester i energisk scatsang. De præsenterede mange kunstnere, som bl.a. trompetisten Dizzy Gillespie og saxofonisten Ben Webster.

Calloways andre store hits var bl.a. "Kickin the Gong Around" (1931), "Moon Glow" (1934) og "The Jumpin' Jive" (1939).

I 1941 fyrede Calloway, Dizzy Gillespie fra sit orkester efter at et skænderi brød ud på scenen. Da Calloway blev ramt af spytklatter, anklagede han fejlagtigt Gillespie, der dolkede ham i benet med en lille kniv.

I 1933-filmen ”International House” optrådte Calloway med sin klassiske sang," Reefer Man", en melodi om en mand, der foretrækker marihuana-cigaretter frem for alt andet. Filmen inkluderede Calloway band sammen med 22 Cotton Club dansere fra Harlem.

Han sang også en række duetter med Al Jolson i "The singing kid”, 1936, og Jolson og Calloway var begge frontfigurer i ligeberettigelsen af afro-amerikanere. I 1943 dukkede Calloway op i den højt profilerede 20th Century Fox-musical-film ”Stormy Weather”, der var en af de første film, der havde et hold af udelukkende sorte skuespillere og sangere.

I 1944 blev ”The new Cab Calloway’s hepster’s dictionary” offentliggjort, en opdatering af en tidligere bog, hvori han oversatte slangsproget jive for fans, der måske ikke vidste, at for eksempel "to kick gong around" var en henvisning til rygning af opium.

Calloway tilbragte to år med hovedrollen i musicallen Porgy and Bess i 1952-53. I 1976 udkom hans selvbiografi, "Of Minnie the Moocher & Me". Den omfattede hans fuldstændige Hepsters jive-Dictionary.

Calloway var med i utallige sceneproduktioner over årene og fik et filmisk comeback med sin uforglemmelige medvirken i 1980‑filmen ”The Blues Brothers”. I filmen var han iført sit velkendte showdress med hvidt slips og hvid kjolejakke, og han optrådte naturligvis med sit største hit "Minnie the Moocher". Cab Calloway var aktiv i showbusiness til sin død i 1994.