Rune T. Kidde: Beach Boys. Min samling af signerede fotos fra rockens fødsel, del 45

The Beach Boys blev dannet i 1961 i Hawthorne, Californien. Som 16-årig delte Brian Wilson soveværelse med sine brødre Dennis og Carl i familiens hjem. Han så sin far, Murry Wilson, spille klaver og lyttede opmærksomt til de harmonier vokalgrupper som Four Freshmen excellerede i. En nat underviste han sine brødre i en sang, med titlen "Ivory Tower", og hvordan man kunne synge baggrundsharmonier. "Vi øvede os nat efter nat og sang så stille, at vi håbede ikke at vække vores far", har Brian senere fortalt.

På sin 16 års fødselsdag fik Brian en spolebåndoptager, og han begyndte at lave overdubs af deres sangstemmer. Gruppen blev oprindeligt sammensat af brødrene Brian, Dennis og Carl Wilson, deres fætter Mike Love og vennen Al Jardine. Love opfordrede Brian til at skrive sange og gav det spirende band navnet "The Pendletones” opkaldt efter de uldne Pendleton-skjorter, der var populære på det tidspunkt. Under deres tidligste optrædener bar bandet de tunge, jakke‑lignende uld-skjorter, som også var moderne blandt surfere i South Bay, Californien. Selvom surfing var meget fremtrædende i deres tidlige sange, var Dennis faktisk den eneste, der selv surfede. Det var ham, der foreslog, at hans brødre skulle komponere nogle sange, der handlede om hans hobby og den livsstil, som havde udviklet sig omkring surferne.

The Beach Boys, 1961.

Den tidlige inspiration kom fra rock‑and‑roll numre af Chuck Berry og Phil Specters ”Wall of Sound”. I november 1961 udkom deres første single "Surfing". Det var først, da de så singlen, at gruppen opdagede, at selskabet havde ændret deres navn til "The Beach Boys".

Med brødrene Wilsons' far Murry som manager skrev Beach Boys kontrakt med Capitol Records i 1962. I november var deres første album ”Surfin' Safari” klar. I januar 1963, tre måneder efter udgivelsen af deres debut, begyndte bandet at indspille ”Surfin' USA”, et album der lagde større vægt på surfrock‑instrumentalnumre og strammere produktion. Deres debut havde adskilt sig fra den traditionelle lyd af surfrock i perioden og fik kun en moderat succes. Til gengæld fik "Surfin' USA”, udgivet marts 1963, en begejstret modtagelse og nåede nummer to på Billboard hitlisten. Det kastede et landsdækkende spotlight på gruppen.

Fem dage forud for udgivelsen af ”Surfin' USA” havde Brian produceret "Surf City", en sang, han havde skrevet til Jan og Dean, som nåede førstepladsen på den amerikanske hitliste i juli 1963. Bandets tidlige musik vandt stor popularitet over hele USA på grund af sine tætte vokalharmonier og teksterne, der på Dennis opfordring afspejlede ungdomskulturen i Southern California med surfing, biler og romantik.

The Beach Boys i midten af 60erne. Stående Carl Wilson og Dennis Wilson. Siddende: Mike Love, Al Jardine og Brian Wilson.

På dette tidspunkt begyndte Brian at benytte studiemusikere og en af hans foretrukne producenter, Phil Spector til gruppens indspilninger. Det blev til albums som ”Surfer Girl”, september 1963 og "Little Deuce Coupe”, udgivet mindre end en måned senere i oktober 1963. Efter en vellykket turné i Australien og østen i januar og februar 1964 vendte bandet hjem for at blive mødt af The Beatles, der blev spydspids for den britiske musikinvasion i USA, da de optrådte på The Ed Sullivan Show. Brian Wilson ønskede sig mere tid til at gøre det album færdigt, som de havde arbejdet på tidligere på året, men deres pladeselskab insisterede på en hurtig udgivelse for at gøre dem til det amerikanske svar på The Beatles. Det blev til albummet ”Shut Down Volume 2”, der aldrig blev den store succes. Ofte blev de indspilninger, som The Beach Boys lavede hurtigt for at tilfredsstille Capitols krav ikke så populære som deres gennemarbejdede materiale. Til gengæld gik ”I get around” udgivet i maj 1964 direkte ind som nummer et på Billboard hitlisterne, albummet ”All Summer Long”, juli 1964, nåede nummer fire på Billboard 200, og er af mange betragtet som det bedste af de tidlige Beach Boys-albums.

I midten af 1960'erne kom Brian Wilsons kreative ambitioner og sangskrivning til at dominere gruppens musikalske udvikling. Det primært Wilson‑komponerede album ”Pet Sounds” og singlen "Good Vibrations", en af deres bedst kendte og mest berømte sange, begge udgivet i 1966, fremhævede en kompleks lyd med mange lag, der var en kraftig videreudvikling af den simple surf rock på Beach Boys tidlige udgivelser. De surrealistiske, epokegørende sange markerede et skift fra den tidlige surfstil og blev inspiration for andre samtidige grupper som The Byrds og The Yardbirds. I løbet af deres psykedeliske periode begyndte Beach Boys at bruge utraditionelle instrumenter og udarbejde lag af vokalharmonier.

Brian Wilsons brug af psykedelisk narkotika især LSD blev på dette tidspunkt årsag til et nervøst sammenbrud. Det resulterede i opgivelse af den planlagte opfølger til ”Pet Sounds”, ”Smile” en præsentation af hovedparten af de indspillede numre blev dog udgivet i 2011 som "The Smile Sessions".

Omkring 1967 begyndte Brian Wilson at overlade kontrollen til resten af bandet på grund af stofmisbrug og psykiske problemer. Selvom en på sin vis mere demokratisk udgave af Beach Boys indspillede en lang række albums i forskellige musikalske stilarter og høstede international succes, så kæmpede gruppen hårdt for at genvinde deres tidligere popularitet. Bandet vendte imidlertid tilbage til Washington DC på Independence Day i 1984 og optrådte for et publikum på 750.000 mennesker.

Beach Boys, 1971

Dennis Wilson havde personlige problemer, der fortsat forværredes, og den 28. december, 1983, druknede han i Marina del Rey, under dykning fra en vens båd under et forsøg på at få fat i bånd med dele af indspilninger, han tidligere havde kastet overbord i et anfald af raseri. På trods af hans død fortsatte The Beach Boys som en succesrig tour-gruppe.

Den 4. juli 1985 spillede de for et publikum på en million i Philadelphia, og det var samme aften som de optrådte for de for de mere end 750.000 mennesker på Mall i Washington. Den enestående præstation er registreret i Guinness Book of World Records. De optrådte også ni dage senere på en Live Aid koncert.

I 1988 fik gruppen uventet deres første amerikanske nummer ét hit-single i 22 år med "Kokomo". Udgivelsen blev bandets største salgssucces nogensinde.

Siden 1980'erne har der været meget juridisk tovtrækkeri mellem gruppens medlemmer over royalties, kreditering af numre og brug af bandets navn. Efter Carl Wilsons død i 1998 fortsatte en række sammensætninger af bandet med et af de overlevende medlemmer af den oprindelige gruppe i spidsen. I 2012 fandt de overlevende Beach Boys dog sammen igen efter deres uoverensstemmelser og indspillede albummet ”That's Why God Made the Radio”. De tog på en succesrig verdensomspændende 50 års jubilæums-turné.

The Beach Boys, fra venstre: Al Jardine, Brian Wilson, David Marks, Mike Love og Bruce Johnston, 2012.

The Beach Boys er ofte blevet kaldt "Amerikas førende gruppe”, og bladet Allmusic udtalte, at deres perfekte kreative egenskaber gjorde dem til Amerikas første og bedste rockband". Kernen af gruppen, brødrene Wilson, Love og Jardine blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 1988.

The Beach Boys har haft 36 USA Top 40 hits, hvilket er mere end noget andet amerikansk rock‑band, og 56 Hot 100 hits.