NYT SYN PÅ FORTÆLLINGEN

Interview i Jyllands-Posten, 29. september 2012.

Foto: Niels Hougaard.

Forfatteren og tegneren Rune T. Kidde har, siden han var barn, været dybt fascineret af fortællingen. I efteråret rejser han rundt i landet og forsøger at fascinere publikum med sine "ækle æventyr", der nærmest besidder kultstatus blandt mange.

CASPER FAURHOLDT

kultuf@ip.dk

Egentlig giver det jo meget god mening, at den blinde forfatter Rune T. Kidde ikke læser op af sine fortællinger, når han optræder med dem. Men det er ikke den fysiske begrænsning, der som sådan stopper ham. Det er i stedet ønsket om den gode historie, uden den absolut skal skrives ned og låses fast i tekstens ubrydelige rammer.

Nej, den skal fortælles med alt, hvad dertil hører.

Og det gør den 55-årige langskæggede altmuligmand i meget høj grad, når han rejser landet rundt for at fortælle sine "ækle æventyr" med bl.a. Møghætte, Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop. Hvis man ikke allerede har oplevet ham sidde på en scene med oprejst pande og ligne en, der kigger ud over det lyttende publikum, findes der flere videoer på internettet, som understreger fortællelysten. De karismatiske og karakteristiske stemmer, der som en ustabil graf følger stemningen i historien.

I efteråret gør Rune T. Kidde det igen. For ham er den gode fortælling og fortæller vigtig, og det er hans mission at tvinge den gode historie væk fra bøgerne og papiret og ind i munden på folk. Han er ligefrem af den overbevisning, at de gamle eventyrlegender H. C. Andersen og Brødrene Grimm bærer noget af skylden for, at den gode fortælling har det svært.

En bjørnetjeneste

”Jeg mener, at de i virkeligheden gjorde en bjørnetjeneste over for eventyrene. Lige pludselig blev der sat punktummer og kommaer ind i historierne. Oprindeligt var det jo mundtligt, og det er det, jeg gerne vil have tilbage”, fortæller Rune T. Kidde, hvis manglende syn kun har skærpet hans sans for det levende sprog.

”Jeg har altid været dybt, dybt fascineret af gamle folkemindesamlere som Evald Tang Kristensen. Det sjove ved hans historier er, at der måske findes ti forskellige udgaver af nøjagtig samme historie. De er bare fortalt af forskellige mennesker, og de kan variere fra en halv side til ti sider i længde. Efter eventyrene er skrevet ned, mangler vi det.”

Derfor kan man bl.a. opleve Rune T. Kidde på scenen uden manuskript eller andre hjælpemidler, og kun akkompagneret af et orkester engang i mellem. Men selv om den efterhånden garvede entertainer - det vil han gerne gå med til at kaldes, når han er på scenen - har underholdt med fortællinger i 23 år, sidder han altid og øver det hele igennem, inden han går op i rampelyset. ”Fordi jeg skal være helt, helt sikker på, at jeg kan det. Også selv om jeg har fortalt dem en masse gange i flere år. Der er min hjerne så underlig sat sammen, at jeg simpelthen også er nødt til det. Også for at være helt, helt skarp, når jeg går på,” siger han.

Den gode fortælling

Men det med at ville være god til at levere en historie, skal man længere tilbage end 23 år med. For allerede dengang Rune T. Kidde var helt ung, blev han interesseret i fortællingens kunst.

»Jeg har altid fra barnsben været dybt, dybt fascineret af den gode fortælling og af folk, der kunne lægge deres stemme på den måde, så man bliver fuldstændig grebet af det. Det, at man skal koncentrere sig så dybt i en fortælling, at den bliver større end én selv. Det er svært at forklare, men på en måde er det at holde sig selv totalt væk fra fortællingen og egentlig slet ikke gå ind i den. Og give sig hen til fortællingen,” forklarer Rune T. Kidde.

Ønsket om at udfordre og overraske

En af hans meget berømte historier handler om Den Lilla Møghætte og Pulven, som jo indlysende nok er det berømte Brødrene Grimm-eventyr vendt fuldstændig på hovedet. Uden at afsløre for meget ender det bestemt heller ikke lykkeligt for den teenage-sløve Møghætte, og det er typisk for Rune T. Kiddes "ækle æventyr".

Han vil gerne overraske og udfordre enhver vanetænkning og derved åbne for en ny facon at tænke på. Eller måske for en gammel facon. For det handler om at komme tilbage til den tid, hvor historierne ikke blev skrevet ned og rammet ind i kommatering og punktummer. Og på den måde vender han tilbage til sin mission om at gøre eventyrene levende.

Har kommaerne og punktummerne ligefrem ødelagt den gode fortælling?

”Ja, det synes jeg meget, de har. Opfattelsen af Brødrene Grimm og H. C. Andersen er totalt forkert. Som om deres ting er blevet en hellig ting, der ligger i en glasmontre, og som man overhovedet ikke må røre ved. Og det er synd,” siger Rune T. Kidde.

I en af hans andre velkendte historier, beder Søde Sally Sukkertop sin Bedstemor Bob om at fortælle et eventyr, og det må altså ikke handle om Rødhætte, slår pigen fast. For så vil hun sprænge bedstemoren i luften. Imod alle odds handler eventyret ikke om Rødhætte, »fordi det er hende, der har skrevet det,« som bedstemoren fortæller. Og så blev Søde Sukkertop nødt til at sprænge hende i luften.

Foto: Linda Johansen.

”Jeg har altid fra barnsben været dybt, dybt fascineret af den gode fortælling og af folk, der kunne lægge deres stemme på den måde, så man bliver fuldstændig grebet af det.”

                       

BLÅ BOG

Rune T. Kidde
Født den 27. september 1957
I Bellinge ved Odense
______________________________________

Er kendt for at have skrevet
en lang række både børne-
og voksenbøger og for sin rolle som fortæller.
______________________________________

I 1990 mistede han synet som
følge af diabetes.
______________________________________

Inden da fungerede han også
som tegner for Ekstra Bladet,
Politiken og Euroman.
______________________________________

i løbet af efteråret optræder
han med sine "ækle æventyr"
rundt om I landet. Rune T. Kid-
de kan bl.a. opleves den 12.
oktober på Islands Brygge, den
14. i Slagelse Musikhus og den 26. i Varde.
______________________________________

Se det fulde program
for turnéen på:
www.runetkidde.dk