Otto Brandenburg. Min samling af signerede fotos fra rockens fødsel, del 24

Four Jacks har signeret: Bent Werther, Otto Brandenburg, Paul Rudi og John Mogensen.

Otto Brandenburg alias Otto Herman Max Brandenburg (4. september 1934 til 1. marts 2007). Kælenavn: Baggårdspumaen.

  Otto Brandenburg var født ved Grindsted, og flyttede som 2-årig med sine forældre til København, hvor han voksede op på Ydre Nørrebro. Han startede sin karriere før han kunne gå. Allerede som 2‑årig havde man fået øje på ham, og han blev kåret som Københavns mest fotogene baby og brugt i en mælkereklame. Selv om væskeindtagelsen ændrede sig med årene, så var charismaen allerede på dette tidspunkt ikke til at stå for.

  I drengeårene lærte Otto Brandenburg at spille violin og spillede i Dansk Ungdoms Symfoniorkester. Han forlod dog orkestret for at lære at synge og begyndte at spille guitar. Efter skoletiden kom han i lære som maskinarbejder, og i sin fritid spillede han jazzguitar og sang i Ib Glindemanns Big Band. I 1953 blev han københavnsmester i boksning i letweltervægt og vandt i 1954 en amatørkonkurrence på restaurant Palmehaven i Sandvig, og grunden var lagt for et gennemmusikalsk multitalent.

Et tilfælde bragte Otto Brandenburg sammen med tre andre lige så sangglade kammerater, og i 1956 dannede han sammen med Poul Rudi, John Mogensen og Bent Werther vokalgruppen "Four Jacks". Four Jacks fik i 1956 pladesucces med deres første singleplade "Den vilde vind" og "Slentre gennem regn". Gruppen debuterede den 2. februar 1957 i et af den tids mest populære underholdningsprogrammer i radioen og var på TV i foråret 1957. I 1957 indspillede de også "Når lygterne tændes" og "På en ø i oceanet" og i 1958 "Æselsangen".

  Efter tre år trådte Otto Brandenburg ud af gruppen, for han ville i stedet gøre solokarriere som rocksanger. Han debuterede som solist nytårsaften 1958 i Riddersalen, og hans debutplade i foråret 1959 "I believe" blev en træffer. Han optrådte i K.B. Hallen, hvor 4.000 teenagere straks kårede ham som dansk rockkonge og Danmarks svar på Elvis. Otto Brandenburg blev således Danmarks første rock'n roll‑sanger, og den dengang 24‑årige maskinarbejder blev i 1959 udsat for en kolossal og hysterisk idoldyrkelse blandt teenagere.

I 1960 kom hans store gennembrud ”What do you want to make those eyes at me for", og det skabte tumultagtige scener med tusindvis af fans og autografjægere. En overgang fik han 500 breve om ugen, heraf mange med ægteskabstilbud.

Otto Brandenburgs bryllup med Ina Jørgensen. Billed Bladets forside 5. august 1960.

Læs artiklen, "Det hemmelige bryllup" fra Billed Bladet, 5. aug. 1960.

Læs artiklen, "Jeg forstår godt, min kone ville skilles" fra Billed Bladet, 1966.

 Han knuste mange teenagehjerter da han i 1960 blev gift i Gl. Lyngby Kirke med Ina Jørgensen, som han fik datteren Stine sammen med. En overgang i 1970erne dannede han par med indretningsarkitekten Susanne Tuxen og i 1980erne var han kæreste med den italienske skuespillerinde Franca Maria De Monti og med Bente Pryds, der var ansat på Nordisk Film.  

  Udover ægteskab og gennembrud deltog Otto Brandenburg også i 1960 i det danske Melodi Grand Prix med sangen "To lys på et bord", som kun fik et eneste point, men som siden blev solgt i over 200.000 eksemplarer og blev en af hans allerstørste successer.

  Samme år kom der også bud efter ham fra Tyskland, hvor han under navnet Ole Brandenburg udgav flere plader, ligesom han filmdebuterede i den tyske showfilm "Schlagerparade" i foråret 1961.

Han fik herhjemme sin filmdebut i filmen "Sømand i knibe", hvor han sang to sange, der skulle blive klassikere, nemlig "Susanne, Birgitte og Hanne" og "Når en sailor går i land". Den store filmrolle fik han året efter i "Mine tossede drenge", hvor han slog på tromme og sang "Er det mon sandt" og "Hip Bone Crack". Allerede i 1958 havde han dog medvirket i filmen Styrmand Karlsen, hvor man så ham på dækket sammen med de andre medlemmer af Four Jacks.

  Otto Brandenburg spillede med i og lagde stemmer til omkring 50 biograffilm i årene fra 1958 til 2000. Bl.a. Bennys badekar, 1971, Strømer, 1976, Hærværk, 1977, og Mig og Charly, 1978. Han modtog en Bodil for sin medvirken i filmene "Hør, var der ikke en som lo?" og "Gummi Tarzan". 

  I 1961 deltog Otto Brandenburg igen i Melodi Grand Prix med "Godnat lille du", og i 1962 var han frontfigur i lanceringen af twisten i Danmark med sangen "Hallo, Mr. Twist", der blev en regulær teenagelandeplage.

 Mr. Twist og Josephine Baker i nærkamp. Foto fra midten af 60erne.

 Han blev også populær i Sverige, hvor han i 1962 deltog i det svenske Melodi Grand Prix og indspillede plader, der toppede hitlisterne. Efter optræden som jazzsanger på store tribuner i Stockholm som Berns Saloner og i de svenske folkeparker turnerede han i årene 1963 til 1966 rundt om i hele verden.

  Otto Brandenburg blev også en uhyre travl skuespiller for både teater, revy og film, og han lagde selv aldrig skjul på at han levede livet hårdt. "Baggårdspumaen", som han blev kaldt blandt venner, var en overgang ofte at finde i nattelivet i Københavns minefelt. Berygtede drukture og uheldige episoder med politi og skattevæsen kom da også på de kulørte blades forsider. Som da han i maj 1994 på en togtur fra Odense til København kom i klammeri med togpersonalet og senere måtte indkassere 40 dages betinget fængsel for vold mod politiet under en anholdelse i København. Det betingede skyldtes, at politiet havde været ikke så lidt mere hårdhændede end nødvendigt under anholdelsen.

  I 1969 betrådte han nye, musikalske veje med sin egen tekst til en amerikansk melodi i julesangen "Søren Banjomus", som han selv sang til tidløs succes samtidig med at han begyndte at lave børneudsendelser for både radio og tv.

Allerede i 1959 havde han fået sin debut som skuespiller i tv‑spillet "Femdollarsedlen". Otto Brandenburg var på tv også med i adskillige tv‑spil, bl.a. krimiserien "Smuglerne". Han viste for alvor sit talent som karakterskuespiller i 1974 med hovedrollen i tv‑teatrets "Tillykke Herbert". Siden havde han bl.a. rollen som vesterhavsfiskeren Laust Sand i Hans Kirks "Fiskerne". Lars von Triers Riget I, 1994 og Riget II, 1997 viste også hans indfølte og stærke udstråling som skuespiller.

  I 1970'erne dannede han ofte par på scenen med Vivi Bak, og i 1980'erne sang han også plader med både Halfdan Rasmussen, Bellman og Evert Taube-tekster. Det blev til mange plader, engagementer i diverse shows og tv‑optrædener i de år. Især fik han over årene store pladesucceser med "Du lille fisker", "To kammerater til hest", "Har du set Mona Lisa", "Rosetta" (sammen med Jørgen Ryg), "Buena Sera" og "Jeg ved en lærkerede".

  I de sidste år af sit liv levede Brandenburg en tilbagetrukket tilværelse med kæresten gennem mange år tv‑produceren Hanne Mynster i et rækkehus i Kongens Lyngby. Hanne, huset, staudebedet og fornøjelsen ved børn og børnebørn var det, der betød allermest for ham.

I 2006 blev Frank Toft-Nielsens uofficielle biografi "Otto Brandenburg ‑ spor af en baggårdspuma" udgivet på GAFFA forlag, og samme år udgav EMI en 4‑dobbelt‑cd med indspilninger fra de første år i karrieren. 

                 Otto Brandenburg i filmen "Mine tossede drenge", 1961 med hitnummeret ”Hit bone Crack”.

 Otto Brandenburg i filmen "Sømand i knibe", 1960 med hittet Når en sailor går i land.

                                    http://www.youtube.com/watch?v=nUUjrNsawDY

 Thomas Vinding interviewer Otto Brandenburg om hans liv på og bag scenen, 1994.

Om kort tid følger her på bloggen det spændende Otto Brandenburg interview: ”Jeg forstår godt, min kone ville skilles” fra Billed Bladet. Brandenburgs egne betragtninger og masser af ukendte fotos.