Hilsner fra tegnerkolleger over årene

Robert Storm Petersen alias Storm P. (1882-1949) var en original multikunstner. Opfinder, samler, teatermand, flyver, fotograf og meget mere. Hans tegning hænger på min væg, men er et af Mariannes

arvestykker. Hendes norske morfar, Alfred Stenby fik tegningen af Storm P., da han, som ejer af reproanstalten I/S Cliché, lavede affotograferinger for ham. Alfred Stenby var far til Arne Stenby, der senere startede Forlaget Interpresse, hvor mine første overgrundsalbums udkom i 1980. Min gode ven
Peter Borberg arbejder for øjeblikket på en bog om de mange sider af Storm P.s sind.
Læs om Storm P.:
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Grafik/Karikaturtegning/Robert_Storm_Petersen

Marianne, Arne Stenby og mig, 2001.

Arne var grundlægger af- og direktør for forlaget Interpresse, hvor jeg trådte mine grønne ungdomssko. Mine to første overgrundsalbums udkom på Interpresse i 1980. Arnes første ord til mig var: "Freddy Milton kunne heller ikke tegne, da jeg mødte ham". Han har altid været nådesløs, men har glimt i øjet, og en vidunderlig tør Victor Borge-humor, som jeg elsker. Arne er Mariannes onkel.

Brev fra den enestående Anders And tegner Carl Barks (1901-2000), der med sine historier var en af det 21. århundredes største fortællere. Som formand for "Folkebevægelsen for W.C. Fields" skrev jeg til Barks i 1977 for at spørge, om Onkel Joakim var inspireret af Fields. Joakim dukkede nemlig op som tegneseriefigur i 1946, i historien X-mas on "Bear Mountain". Det var samme år, som Fields døde. Joakim var rig, knarvorn, uomgængelig og levede i sin egen verden ligesom Fields, dog med guld i stedet for gibbernakkere. Barks skriver, at alle gnavne, gamle mænd minder om både Fields og Joakim. Jeg var desværre selv i udlandet, da Barks som 90 årig besøgte Danmark og Europa. Det var første gang, han var uden for USA.

Læs om Barks:
http://da.wikipedia.org/wiki/Carl_Barks

Da André Franquin (1924-1997) i 1979 besøgte København, ville alle selvfølgelig have tegninger af "Spirillen", "Splint og Co." og "Vakse Viggo" . Jeg skulle som sædvanlig prøve noget andet, og bad ham om en tegning af Vakse Viggos chef, Hr. Parker, med følgende spruttende resultat til følge. Jeg ved af egen erfaring, hvor træt man kan blive af at sidde og tegne den samme tegning om og om igen. Her fik Franquin lov til noget helt andet, og jeg blev med stor fornøjelse bandet sønder og sammen!

Læs om Franquin:

http://en.wikipedia.org/wiki/Andr%C3%A9_Franquin

Stråkatten fra Henning Kure (født 1953) fik jeg i "Valhalla"-tegneren Peter Madsens sommerhus ved Silkeborgsøerne omkring 1980. Henning stod som redaktør på forlaget Interpresse bag det danske tegneserie-boom, der startede i slutningen af 70erne, med navne som Peter Madsen, Freddy Milton, Sussi Bech, Kim Fupz Aakeson, Peter Kielland, mig selv og mange flere. Henning har været en god ven lige siden, har efter succesen med "Valhalla" lært oldnordisk og i 2010 udgivet bogen "I begyndelsen var skriget" en helt ny opfattelse af den nordiske mytologi.

Læs om bogen:

http://www.boghallen.dk/Samfund/Kulturhistorie_og_etnografi/I_begyndelsen_var_skriget(9788702081046).aspx

Forlagsdirektør Arne Stenby, Lucky Luke-tegneren Morris (1923-2001) og mig på mit kontor på Interpresse i 1981. Det var skægt at vise Morris bagsiden på mit album "Rune T. Kidde" fra 1980, der var en pastiche på Lucky Luke-bagsiderne. Foto: Jørgen Angel.

Læs om Morris:

http://en.wikipedia.org/wiki/Morris_(comics)

Hilsen fra Mézières og Superman. I 1981 besøgte jeg, sammen med Ingo Milton og Peter Madsen, 

"Linda og Valentin"s tegner Jean-Claude Mézières (f. 1938) i Paris. Peter havde det første Valhalla-album med, og har haft kontakt med Mézières lige siden, han bestilte i øvrigt også beklageligvis conard i stedet for canard på en fransk restaurant, hvor vi var ude at spise sammen med "Linda og Valentin"s skaber. Jeg vil overlade det til de sprogkyndige at leve sig ind i miseren.

Læs om Mézières:

http://en.wikipedia.org/wiki/Jean-Claude_M%C3%A9zi%C3%A8res

Ingo, Peter og jeg lavede under turen en tegneserie om besøget i Paris, der aldrig er blevet udgivet. Her har vi i samarbejde skildret den alenlange kø ved Louvre.

Her er jeg blevet portrætteret af Peter Madsen under vores Paris-tur i 1981. Jeg fatter ikke, hvad han mener med det med vittighederne.

Peter Madsen, f.1958, under arbejdet på Valhalla-filmen, der blev færdig i 1986. Vi mødtes i midten af 70erne og har udvekslet mange tanker og idéer over årene. Vores første projekt var undergrundsbladet "Knulp" i samarbejde med Uno Kryger og Torben Skjødt Jensen. Min kones Schnauzer "Mads" blev i øvrigt brugt som model til fenrisulven i det første Valhalla-album, der udkom i 1979. Henning Kure startede Valhalla efter oplæg fra Arne Stenby. Henning var vores fælles redaktør på Interpresse.

Læs om Peter: 

http://www.petermadsen.info/pages/vh/valhalla.html

Valhalla-gudernes sangkor. Peters tegning stammer fra et besøg hos mig i Grønnegade, Fåborg, 1977-78 inden det første Valhalla-album udkom, og man kan i den grad se, at figurerne har udviklet sig undervejs.

Peter Madsen tegnede Quarks vise, da han besøgte mig i Grønnegade, Fåborg. Vi spillede sammen, tegnede og udvekslede idéer i massevis, mens Valhalla 1 og mine egne to første albums var på vej. Figuren hed i første omgang Hquark men blev senere til Quark.

Quarks vise, del 2.

Dedikation fra Peter i albummet "Hen ad vejen" fra 1983. På troldenæsen Quark, der optrådte i Valhalla-filmen, og siden fik sin egen serie.

Selvportræt af Peter fra Valhalla 10, "Gudernes gaver" fra 1997.

Dedikation fra Peter i Valhalla 13 "Balladen om Balder" 2006. Jeg videregav nogle idéer til karakteristikken af den blinde Balder.

Dedikation fra Ingo Milton (f. 1954) i "Skalken Joff 1 - Mester Lucifer", 1996. Der gik godt nok ni år, inden "Skalken Joff 2" udkom, men Ingo er heldigvis dejligt vedholdende og forhåbentlig bliver det til mange flere albums i de kommende år. Jeg mødte både ham og hans bror Feddy i tegneserieboomets allertidligste dage i midten af 70erne, og det er blevet til mange hyggelige møder siden.

Tegning fra 1982 til Marianne og mig af Frank og Millie Johnson "Olsens Ark". Serien gik i "Basserne" da min kone Marianne Kidde (dengang Zivadinovic) var redaktør af bladet, og da jeg selv overtog jobbet. Vi spiste sammen med dem i Mort Walkers Club i Connecticut, efter at have været på besøg i hans studie, hvor vi både mødte Mort og hans dygtigste rentegner Bob Gustafson. Bob endte med at køre os hele vejen tilbage til Manhattan, fordi vi kom for sent til det sidste tog.

Læs om "Basserne":

http://www.tegneseriemuseet.dk/emner/basserne.htm

Mårdøn Smet alias Morten Schmidt (f. 1961) Oprindelig uddannet stenhugger. Jeg stiftede bl.a. Tegneserieværkstedet" sammen med Mårdøn og Peter Kielland-Brandt, og tog også bagsidebilledet til hans første tegneseriealbum "Spildte Guds ord på Balle-Lars", hvor Mårdøn sidder med hovedet nede i et fad vandgrød. Endelig udgav vi i fællesskab undergrundsbladet "Besat af begær". Mårdøn har været tegner på "Felix", "Alfredo" og "Mumitroldene" og har lavet et utal af albums, bladserier og bogillustrationer over årene. Tegningen har fru Marianne og jeg fået i anledning af vores bryllupsdag i starten af 80erne.

Læs om Mordøn Smet: 

http://www.tegneseriemuseet.dk/bio/art_smet.htm

Franz Füchsel (f. 1927) har over alle årene været en af Danmarks flittigste vittighedstegnere og er kendt i hele Europa og langt over de vilde have. Franz har også udgivet flere børnebøger, og jeg arbejdede sammen med ham på "Svikmøllen" i starten af 80erne, da Ib Boye var redaktør. Tegningen af min ensomme tropehavs-ø stammer fra det tidspunkt. Franz fortalte mig i øvrigt, at han under krigen var nødt til at stave sit efternavn spejlvendt for ikke at komme i konflikt med modstandsbevægelsen.

Læs om Franz:
http://www.fuechsel.dk/index.html

En hyggelig hilsen fra Kasket Karls far, Reg. Smythe (1917-1998). Den engelske titel på serien "Andy Cap" betyder bestemt ikke, at Kasket Karl selv havde et handicap, men at han definitivt var det for sine stakkels medmennesker! Kasket Karl gik i "Basserne" mens Marianne og senere jeg selv var redaktør af bladet.

Læs om Reg. Smythe: 

http://en.wikipedia.org/wiki/Reg_Smythe

Will Eisner (1917-2005) sendte mig denne tegning af "The Spirit", da jeg oversatte hans "Altafslørende, afskyelige astrologibog" sammen med Peter Kielland i 1984. Jeg havde sendt Eisner en serie tegninger af Peter og mig i gang med det hårde oversætterarbejde, og "The Spirit", var hans kvittering. Senere mødte jeg ham i Erlangen i Tyskland, og oversatte hans bog "På talefod med planterne" i 1986. "The Spirit" er en af mine absolutte yndlingstegneserier

Læs om Will Eisner: 

http://en.wikipedia.org/wiki/Will_Eisner

Claus Deleuran (1946-1996), var både pligtopfyldende og ordholdende. Carsten Søndergaard (redaktør på Interpresse) modtog en tegning af en gris et år efter, at han havde spurgt, om Claus ville bidrage til Kystbane Komix". Brevet her er i samme stil. Da jeg på et tidspunkt skulle ned at besøge ham, var jeg i tvivl om, hvor jeg skulle svinge fra hovedvejen. Der blev en lang pause, da jeg spurgte Claus. Der blev altid lange pauser. Så sagde han: "Der står i g'", og det gjorde der faktisk. Vi har fælles fynsk baggrund. Da jeg på et tidspunkt inviterede ham med til en udstilling af danske tegneseriekunstnere i Erlangen i Tyskland, blev der igen en lang pause. Så sagde han: "Der har jæ våren. Jæ fik i båll' mæ åst". Jeg tog det for et ja.

Læs om Claus: 

http://www.tegneseriemuseet.dk/bio/art_deleuran_cl.htm

Peter Kielland-Bandt, f. 1960, ved en udstilling af sine malerier, mens han gik på Kunstakademiet 1991. Jeg mødte Peter allerede i midten af 70erne, og vi har lavet mængder af tegneserier og undergrundsudgivelser sammen. I selskab med Mårdøn Smet startede vi i 1985 "Tegneserieværkstedet", som en mere punket udgave af tegnestuen "Gimle" (Valhalla, Gnuf, Nofret m.m.). De var Beatles, vi var Rolling Stones. Peter er stadig en nær ven i dag.

Læs mere om ham: 

http://peterkielland.dk/sider/intro.html

Dedikation og tegning fra Peter i hans andet tegneseriealbum "En dæmonhistorie" fra 1984. Teksten refererer til striben "Frø" som jeg havde lavet til Politikens tegneseriekonkurrence, og som senere gik i bladet "Fodring forbudt". I øvrigt den eneste konkurrence, jeg nogensinde har deltaget i.

Dedikation fra Peter i albummet "Herbert i junglen", 1987. Fuglen hopper godt nok over to sider, men vi kunne desværre kun få halvdelen af hoppene med her!

Marianne og mig i vores private hønsegård. Dedikation fra Peter i albummet "Ulvevinter" 1988.

Jeg interviewede Chris Browne til P3, da han besøgte Danmark i 1991, og han lavede ovenstående tegning til mig. (Chris født 1952) overtog tegne- og idéarbejdet på striben Hagar efter sin far Dik Browne (1917-1989). 

Læs om Dik Browne:

http://en.wikipedia.org/wiki/Dik_Browne

Jeg mødte en af Englands bedste undergrundstegnere Hunt Emerson (f. 1952) til et redaktionsmøde i Frankrig for det amerikanske magasin ”Witty World”, som vi begge arbejdede for. Han lavede ovenstående, herlige tegning til mig. Som tak fik han lov til at bære min kuffert, der indeholdt ca. 50 frieksemplarer af alle mine bøger til uddeling til franske forlag. Det havde Hunt ikke forventet, da han greb kufferten, så han gik næsten i gulvet under vægten. ”Hvad i alverden har du i den kuffert”, sprurgte han forbløffet. ”Mine slips”, svarede jeg. Hunt har blandt meget andet lavet tegneserieudgaver af ”Lady Chatterley's Lover” og ”The Rime of the Ancient Mariner”.

Læs mere om ham:

http://www.thecomicsshow.co.uk/slider/hunt-emerson/

Kim Fupz Aakeson, f. 1958, lavede herlige tegneserier og børnebøger, inden han begyndte at skrive filmmanuskripter. Da jeg mistede synet, foreslog jeg ham at overtage tegnedelen af "Menigmands guide til det indre marked", men tiden var knap, serien var allerede startet med mine egne sider, og vi nåede ikke at få samkørt stilarterne. Noget af det sjoveste, vi fik lavet, var helt spontane idéer som "Samfundets fjende No. 1" En grufuld historie om tandstikkere i Perforanien", med min idé og Kims tegninger.

Læs om Kim: 

http://www.tegneseriemuseet.dk/bio/art_fupz_kim.htm

"Poeten og Lillemor"s far Jørgen Mogensen (1922-2004) fotograferet af undertegnede i rystet tilstand efter indtagelse af en del fadøl. Jeg skal ikke kunne sige og det var Jørgen eller fotografen, der var mest røstet, men det ligner ham nu godt. Jørgen overtog arbejdet på mine serier "På sin post" og "Menigmands guide til det indre marked" der var begyndt i Ekstra Bladet, da jeg blev blind i 1990. Siden har vi lavet mange andre ting sammen. Vi gik så godt i hak, fordi Jørgen også var en multikunstner, der egentlig ville have været billedhugger. Han havde en vældig viden om alt fra okkultisme og heksejagter til psykologi, og kaldte mig en trickster. Det sidste er en særlig karakter i Jungs ideologi, og han ramte ikke helt ved siden af.

Læs om Jørgen:

http://www.tegneseriemuseet.dk/bio/art_mogensen_jor.htm

Jørgen Mogensens meget vellignende portræt af vores samarbejde om bogen "Bliv rig og smuk med tegneseriemetoden", 1992. Jeg skal måske for en ordens skyld nævne, at det naturligvis er Jørgen i hytten.

Jeg gjorde flere forsøg på at starte en ny dagstribe sammen med Jørgen. Bl.a. fik han ovenstående skitse til striben "Alt nyt fra Vestfronten", som aldrig er blevet udgivet, men den fandt ikke nåde for Jørgens bedømmelse.

Så sendte jeg Jørgen min stribe "Joe's bar", men han syntes oplæggene var lidt for uskyldsrene og svarede igen med skitser af denne hårdkogte karakter. Den stribe blev nu heller aldrig til noget.

Jørgen var meget opsat på at lave en stribe med en smuk, ung kvinde og hendes kælegris. Serien kom nu heller aldrig på tryk, men det her er en af de prøvestriber, han tegnede efter mit oplæg.

 Gerda Nystad (1922-2002) var Jørgen Mogensens kone. Hendes fine, lette, poetiske streg har været en af danmarks mest brugte i ugeblade og bøger fra 40erne til 80erne. Hun lavede også akvareller, malerier og tegneserierne: "Prik", "Bilen Bab" og "Evas Hverdag". Den lille engel har hun tegnet bag på et brev fra Jørgen.

Læs om Gerda:
http://www.information.dk/65231

 Ivar Gjørup (f. 1945) hentyder til min netop overståede filmrolle i Jon Bang Carlsens "Blinded Angels" i sin dedikation i tegneseriebogen "Egoland - Livet er ikke selvbiografisk", der handler om Guds store besværligheder i en moderne verden. Ivar lavede dedikationen ved receptionen i anledning af hans 60 års fødselsdag i Politikens Hus i 2005.

Læs om Ivar:
http://da.wikipedia.org/wiki/Ivar_Gj%C3%B8rup

Mik Schack (født 1952) lavede følgende tegning af mig, der er ved at fyre daværende kulturminister Brian Mikkelsen af i en kanon, til en artikel, jeg skrev til bladet "Brygget her" i juli 2008. Mik har været et farverigt og levende indslag i både radio og på TV, og jeg mødte ham første gang i starten af 80erne, da vi arbejdede sammen på Interpresse på Carsten Søndergaard's magasin "Kystbane Komix".