fredag den 8. marts 2013

Cliff Richard and The Shadows. Min samling af signerede fotos fra rockens fødsel, del 41


Cliffs signatur på et klassisk ungdomsbillede i skrædderforretningen, hvor han mødte The Shadows.



Sir Cliff Richard blev født Harry Rodger Webb den 14. oktober 1940. Han er den tredje mest solgte singlekunstner i Storbritanniens historie med et samlet salg på 21 millioner plader. På verdensplan har han solgt omkring 250 millioner.
    Harry Rodger Webb blev født i Indien på King George Hospital, Victoria Street i Lucknow, som dengang var en del af Britisk Indien eller British Raj. Han blev interesseret i skiffle som 16-årig, hvor hans far købte ham en guitar, og han dannede i 1957 vokalgruppen Quintones.
Harry Webb blev til Cliff Richard, fordi navnet Cliff (klippe) havde samme betydning som rock og tekstforfatter Ian Samwell foreslog tilnavnet Richard som en hyldest til Harry Webbs musikalske helt Little Richard.
  Cliff Richard var netop i starten en oprørsk rock and roll sanger i stil med Little Richard og Elvis Presley. Han dominerede den britiske populærmusik scene i præ‑Beatles-perioden i slutningen af 50'erne og begyndelsen af 60'erne. Hans 1958 hit single "Move It" er ofte beskrevet som storbritanniens første rock and roll-nummer, og John Lennon har engang hævdet, at "før Cliff and The Shadows, havde der ikke været noget, der var værd at lytte til i britisk musik".
  The Shadows mødte første gang Sir Cliff i en skrædderforretning i Soho, hvor han var ved at blive iført en scenejakke. "Move it" blev deres første fælles hit, men dengang kaldte gruppen sig The Drifters. Det gav imidlertid juridiske problemer med det amerikanske band af samme navn, og i 1959 tog de navneforandring til Cliff Richard and The Shadows.


Her er det gået lidt hurtigt. Autografjægeren er kommet til at lægge fotografiet den forkerte vej foran Cliff, da han signerede billedet, men det fortæller jo en historie i sig selv.



Cliff og skyggerne står bag en perlerække af topplaceringer på hitlisten, herunder ”Living Doll”, 1959, ”Travellin 'Light”, 1959 ” og ”Please don’t tease me”, 1960. The Shadows indgik en kontrakt, der indebar, at de kunne have en selvstændig karriere ved siden af samarbejdet med Cliff Richard, men ingen af parterne fik nogen sinde et gennembrud i USA, selv om deres udgivelser var en verdenssucces. Cliff and The Shaddows optrådte på The Ed Sullivan Show, som var afgørende for Beatles gennembrud i USA, men det gav dem ikke den forventede respons. 


The Shadows:  Jet Harris, bas, Tony Meehan, trommer, Hank Marvin leadguitar, Bruce Welsh rytmeguitar.




Til Shadows' ærgrelse nåede deres nummer ”Apache” en placering øverst på hitlisterne i USA i kraft af en genindspilning af den danske guitarist Jørgen Ingemann, som var næsten uændret i forhold til deres eget internationale hit. 
Cliff Richard and The Shadows spillede med i seks film fra debuten ”Serious charge”, 1959 til ”The Young Ones”, 1961, ”Summer Holiday, 1963, “Wonderful Life”, 1964  og “Finders Keepers”, 1966. Det skabte genren "Cliff Richard musical" og førte til, at han blev udnævnt til biografernes største trækplaster i Storbritannien i både 1962 og 1963, hvilket overgik selv James Bond. Titelsangen fra ”The Young Ones” blev hans bedst sælgende single i Storbritannien, der solgte over en million eksemplarer.
  I et interview med The Daily Telegraph udtalte Hank Marvin: "The Shadows fortjener anerkendelse for at være Storbritanniens første rock and roll band, men The Beatles og The Rolling Stones bliver altid omtalt som pionererne. Pressen er ikke klar over, at vi på det tidspunkt allerede havde en international karriere og en massiv indflydelse over hele verden med undtagelse af USA. Det skyldtes pengemændene bag bandet, at vi blev ledt i en gammeldags retning. Vores manager, vores agenter, alle omkring os var ældre mænd, og de var alle enige om, at rock'n'roll ikke ville holde. Vi var ganske unge, og vi gik med til det. Pludselig var det varieteshows, folk forbandt os med. Vi burde have lyttet til George Harrisons råd og sunget på vores numre. Vi var nogle idioter, fordi vi forblev en instrumentalgruppe". The Shadows har ikke desto mindre været det mest succesfulde instrumental band i britisk musikhistorie, selv om deres karriere kunne have udformet sig anderledes.


Min autograf af Hank Marvin fra The Shadows.



Hank Marvin mødte George Harrison i 1965 kort efter, at The Shadows havde udgivet ”Don’t make my baby blue”. Indspilningen var en sjældenhed, fordi det er det eneste nummer, The Shadows synger på.
Hank Marvin husker: "Jeg stødte ind i George Harrison i Abbey Road studierne, og han fortalte mig, hvor meget han satte pris på vores musik. Lyt til mit råd, sagde han, glem alt om at være en instrumental gruppe og begynd at synge".
Selv om Hank Marvin ærgrer sig over beslutningen om, at The Shadows skulle forblive et instrumentalband, så kan han trøste sig ved den kendsgerning, at bandet den dag i dag er ekstremt populære. De var sidste år på 50 års jubilæums-turné med Cliff.
Cliff Richard and The Shadows har haft mere end 130 singler, albums og EP’er på Storbritanniens Top 20, hvilket er rekorden. Sammen med Elvis Presley har Cliff også rekorden som den eneste kunstner, der har ligget på den engelske single hitliste i alle de årtier, han har optrådt fra (1950'erne til 0'erne). Han er den eneste sanger, der har haft en nr. 1 single i Storbritannien i fem på hinanden følgende årtier: 1950'erne frem til 1990'erne, og han har modtaget ordenen ”Order of the British Empire”, for sin enestående musikalske karriere. 


Cliff Richard and The Shadows live med deres gennembrud "Move it", 1958.




En desværre afhugget live-udgave af The Shadows eneste sangnummer "Dont make my baby blue" fra 1965.



Cliff Richard og The Shadows live med deres største salgssucces: "The young ones", 1962.



"The young ones" live fra 50 års jubilæumsturnéen, 2012. Det er lige før, den er bedre end originalen.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar