Rock'n' roll bliver født, del 4: Tina Turner. Min signerede fotosamling.

Tina Turner, alias Anna Mae Bullock født 26. November, 1939 I Nutbush (nu Brownswille) Tennessee. Hun er delvist afro-amerikaner, Navajo og Cherokee. Brød igennem med "A Fool In Love," i 1959. Hun er I dag 72 og stadig aktiv. Genre: Rock and roll sanger med udgangspunkt i Soul og R&B. Kaldes: "The Queen of Rock 'n' Roll".  Blev i 1961 gift med bluesguitaristen Ike Turner. De optrådte sammen som The Ike & Tina Turner Revue, hvor Jimi Hendrix var en af musikerne. Deres forhold blev kraftigt påvirket af narkotikamisbrug og hustruvold og efter et selvmordsforsøg i 1975 forlod Tina Ike uden en øre på lommen, ægteskabet blev opløst i 1978. I starten af 80erne fik hun et bemærkelsesværdigt comeback blandt andet med lp'en ”Private Dancer” i 1984. Tina Turner er i dag buddhist. Hendes selvbiografi ”I, Tina” fra 1988 blev i 1993 filmatiseret under titlen ”What's Love Got To Do With It?”.

Ike og Tina Turner live, 1965 med et medley af gennembrudsnummeret "Fool in love" og "Work out fine".

Tina Turner live 1990, med "Simply the best", et af hendes succesrige comebacknumre.

Fotoet er signeret af Tina Turner i Toronto, Canada, 1997, men ikke taget på det tidspunkt.Tina Turner anses af mange for at være én af de største kvindelige superstjerner i det 20. århundrede. Hun har over årene vundet 9 Grammy Awards. (Bl.a. for ”Proud Mary” og ”One of the Living”. I 1988 optrådte hun som solist for historiens største publikum på Maracana Stadium i Rio De Janeiro: 182-190.000 mennesker. Sang i 1995 titelmelodien til James Bond filmen "GoldenEye" og har i øvrigt været skuespiller i flere film, bl.a. ”Mad Max”. Tina kaldes i dag ”Rockens bedstemor”. Hun startede som en af soulmusikkens mest eksplosive kunstnere. Ike og Tina Turner blev et afgørende bindeled mellem R&B og videreudviklingen af Soul og Rock. Tina bragte instinktiv og umiddelbar soul til den store ungdomsgeneration I slutningen af 60erne, og var soulmusikkens første ægte diva.

Opera Winfrey's tale til Tina Turner i anledning af overrækkelsen af en life-time-grammy-award i 2005 samt en film om Tinas liv.

NBC interview med Tina Turner, 1987.

NO ONE DOES THE LEGGY LOOK QUITE AS WELL AS TINA TURNER

FABSUGAR 26. november 2012

When we think rock star royalty, there's no one quite like Tina Turner. From "What's Love Got to Do With It" to her epic Grammys duet with Beyoncé, Tina's micro-miniskirts, bedazzled minidresses, frayed Levi's jackets, formfitting metallics, and all-black leather getups have showcased one of her finest features — besides her rockin' pipes, of course — and that's her gorgeous gams. To say she's got a leg up on us would be an understatement; her signature wild hair, nonstop dancing, and edgy yet feminine style go hand in hand with her sparkly, sky-high hems. But what do we love most about this talented performer? She's the epitome of 73 years young, and we hope to look half as good (and just as leggy) as her. In honor of Tina's birthday, we're rollin', rollin' down the (memory) river — take a look back at eight of her sexiest and leggiest moments.

Rock'n' roll bliver født, del 3: Chuck Berry. Min signerede fotosamling.

Chuck Berry alias Charles Edward Anderson Berry, født 18. Oktober 1926 i St. Louis, Missouri, og fortsat aktiv i dag i en alder af 85 år. Genre: Rock and roll, blues, R&B, rap, country og hillbilly. Havde I mange år et nært samarbejde med pianisten Johnnie Johnson, som han skrev nummeret ”Johnny B Goode” til og er en af rockens dygtigste tekstforfattere. Rock and Roll historiker- og kritiker Dave Mars har sagt: ”Chuck Berry er for rock and roll, hvad Louis Armstrong var for jazz”.

Charles Edward Anderson Berry som dreng.

Chuck blev af forbilledet Muddy Waters henvist til Chess Records, og brød i 1955 igennem med nummeret “Maybellene” hans egen udgave af countynummeret ”Ida Red”. Han var kraftigt inspireret af T-bone Walkers guitarspil og optræden og Nat King Coles’ sang. Chuck Berry var pioner og blev en legende, fordi han skabte grundlaget for både sound og optræden i Rock and Roll. Derfor har han fået tilnavnet ”The Prime Minister of Rock 'n' Roll”. Spillede 1979 for præsident Jimmy Carter i Det Hvide Hus. I 2004 blev han nr. 5 på bladet ”Rolling Stone’s” liste over tidernes største musikere. The Beatles, The Rolling Stones, Elvis Presley og Count Basie er kun nogle få af de store kunstnere, der har indspillet Chucks numre. Grundet de amerikanske kontrakter er det dog pladeselskabet og ikke Chuck Berry selv der har fået det økonomiske udbytte af de talrige genudgivelser og genindspilninger af hans numre, hvilket er en af grundene til, at han stadig optræder. Hans hjem ”Berry Park”, 691 Buckner Road, Wentzville, Missouri blev aldrig, hvad han drømte om, men er fortsat åbent for besøgende. Adskillige fængselsdomme og anklager har fulgt Chuck over årene, bl.a. for væbnet røveri, skattesvindel, sædelighedsforbrydelser og hash- og marihuanna besiddelse. Chuck siger selv, at han hverken bruger narkotika eller drikker spiritus, men kvinderne har han ikke udtalt sig om. Han har i dag 4 børn med Themetta "Toddy" Suggs og i alt 13 børnebørn. I 1987 kom Chuck Berry-filmen  ”Hail! Hail! Rock 'n' Roll” og i 1988 biografien “Chuck Berry The Autobiography”.

Chuck Berry live med sit gennembrudsnummer "Maybellene" 1955.

Fra filmen ”Hail Hail Rock and Roll” med koncerten i anledning af Chuck Berrys 60 års fødselsdag. John Lennon udtaler sig om Chucks indflydelse og Julian Lennon, Keith Richards og Chuck himself giver Johnny B. Goode.

”Duckwalk” fotoet er signeret af Chuck Berry i New York 1999, men ikke fotograferet på det tidspunkt.

Som barn forsøgte Chuck at få fat I en gummibold der var røget ned under køkkenbordet I hans fødehjem I St. Louis, Missouri. Moren havde medlemmer af sit kor på besøg så Chuck ville ikke vække opmærksomhed og derfor gik han ned i knæ med oprejst ryg- og nakke mens han skubbede sig frem under bordet for at hente bolden. Selskabet bifaldt med latter og hans “nummer” blev en ofte gentagen succes i familien. År senere genoplivede han sin gimmick under debuten i New York. En journalist kaldte det ”the duck walk” og den legendariske gangart var født. Chuck Berry turnerede I mange år med sin Gibson guitar som eneste ledsager. Han var overbevist om, at han kunne hyre et band, der kendte hans musik i forvejen, lige meget, hvor han tog hen. Bruce Springsteen siger i Chuck Berry-filmen ”Hail! Hail! Rock 'n' Roll” at Chuck Berry ikke engang gav musikerne en set-liste men forventede at de bare kunne følge trop efter hver guitar intro. John Lennon kaldte Chuck Berry ”The King of Rock and Roll” og udtalte at hvis rock and roll skulle have et andet navn skulle det hedde ”Chuck Berry”.

By Patrick Doyle

October 27, 2012

Chuck Berry performs during the Rock and Roll Hall of Fame and Museum's American Music Masters tribute concert honoring Chuck Berry.

Chuck Berry performs during the Rock and Roll Hall of Fame and Museum's American Music Masters tribute concert honoring Chuck Berry. Photo: Rock and Roll Hall of Fame and Museum/Janet Macoska.

Rock and Roll Hall of Fame and Museum/Janet Macoska

Today, Chuck Berry made a rare move: he gave an interview. Visiting Cleveland to accept the Rock and Roll Hall of Fame’s American Music Masters Award, the 86-year-old met with journalists at the museum’s offices before touring an exhibit celebrating his life.

Seated in the center of a conference table between friend Joe Edwards and his son Charles Berry Jr., wearing a captain's hat and a Rock and Roll Hall of Fame varsity jacket, Berry was humble, revealing and playful. "Now let me make a statement," he said at the beginning. "After being before drums for 48 years, it has taken effect in the last four months and I have a strange hiccup that comes out every time I tell the truth." The room erupted in laughter.

At one point, Rolling Stone asked Berry how far the country has come since the days he played segregated venues throughout the South. Berry paused for a moment. "I never thought that a man with the qualities, features, and all that he has, [could] be our President," he said. "My dad said, 'You may not live to see that day,' and I believed him. I thank God that I have." Berry stopped for several seconds while his eyes welled up. "Excuse me," he said.

The most moving moment came when Berry discussed his own future. Explaining that he doesn't hear well, Berry turned to his friend Edwards. "If you don’t mind, Joe, explaining [questions] to me, because I am hearing very little. I’m wondering about my future," he said, raising his finger. "That’s news!"

Berry was asked to expand. "Well, I’ll give you a little piece of poetry," he said. "Give you a song? I can’t do that. My singing days have passed. My voice is gone. My throat is worn. And my lungs are going fast.  I think that explains it."

St. Louis Post-Dispatch writer Kevin C. Johnson argued that people still pay to see Berry monthly at St. Louis’ Blueberry Hill. "I’ll tell you what that is," Berry said. "They’re having a great time from memory. And I hope that I can continue to enhance their memory because it looks very dim, like I said, you know."

BBC interview med Chuck Berry, 1988. Del 1 og 2.

Min multimedie musical over Robinson Crusoe! :0)

Det er sjovt at lege med de nye mediemuligheder, og jeg har lavet både tegninger, tekst, sang og melodi til gode gamle Robinson sammen med et herligt band. Sig så ikke, at klassikerne er døde! :0)

Glædelig jul fra Rune

Jeg ønsker alle en rigtig glædelig jul med "Nørkel Nissegård Emmanuel Tilfreds" som jeg selv har skrevet og her fortæller. Nisserne er indsamlet af fru Marianne.

Rock'n' roll bliver født, del 2: Phil Spector. Min signerede fotosamling.

Phil Spector, alias Harvey Phillip Spector, født 26. December, 1939 i Bronx, New York City. Sang I gruppen “Teddy Bears”, men havde sit gennembrud som producer for The Crystals med nummeret ”There's No Other (Like My Baby)" i 1961 og udviklede som den første producerrollen til et selvstændigt, kunstnerisk udtryk. Phil Spectors berømte ’the wall of sound’, har en markant bund af bas og trommer i mono tilføjet musikalske arrangementer af grupper op til orkesterstørrelse. Al lyd er optaget I et ekkorum. Spector har blandt mange andre produceret for The Ronettes, Ike og Tina Turner, Connie Francis, The Beatles og Leonard Cohen. Han er sky og excentrisk og kendt for sine mange og ofte absurde sammenstød med de kunstnere han arbejdede sammen med. Han har bl.a. haft problemer med våben og har flere gange affyret skud i studierne, hvor han har truet både The Ramones, John Lennon og Leonard Cohen. Sidstnævnte har senere udtalt: " Jeg tror ikke han kan tolerere nogle andre skygger i sit mørke ”. Spector er i dag i en alder af 72 år idømt 19 års fængsel efter at have skudt skuespillerinden Lana Clarkson i 2003. Selv nægter han sig skyldig. Han påstår hun begik selvmord ved at skyde sig selv gennem munden klokken 3 om natten i hans kopi af et fransk slot i Alhambra, Californien. 

Den blændende Veronica Bennett (senere Ronnie Spector) havde stemmen, der kunne give bagmanden Phil Spectors melodramatiske teenagesymfonier hjerte, smerte og troværdighed.

Pistolsvingende morder skabte gyldne popperler i 60'erne

Længe før han truede folk som Leonard Cohen og John Lennon med pistoler, og godt 40 år inden han myrdede skuespillerinden Lana Clarkson i 2003, lagde produceren Phil Spector de første små sten til sin senere så berømmede Wall of Sound.

En lydmur, der formentlig er en fattig trøst bag de særdeles fysiske mure, hvor den excentriske mirakelmager i dag må henslæbe sit liv efter en dom på 19 års fængsel for drabet.

Sceneskræk

Engang før verden gik af lave, og geniet gik tabt i galskab, var Phil Spector indehaver af sit eget pladeselskab, Philles, hvorfra uskyldsrene teenagehymner trillede af sted med stor sikkerhed i de spæde tressere. Ligesom popmusikken stod de for at miste uskylden.

Pigegrupperne The Crystals og The Ronettes blev det menneskelige materiale, der indgik i Phil Spectors elegante legeringer af vellyd med deres melankolske sange fra pigeværelsets poesibøger og dagdrømme.

Men før det kom så vidt, havde Phil Spector lagt den første sten til sin lydmur i form af sin fars gravsten.

Faderen begik selvmord, da sønnen var ni år, ved at pumpe sin bil fuld af kuldioxid. Phil Spector brugte påskriften på gravstenen som titel på sit første hit, ’To Know Him Is To Love Him’ med gruppen The Teddy Bears.

Men snart tvang sceneskræk Phil Spector over på den anden side af mikserpulten i studiet, og han etablerede sig som stjerneproducer med speciale i klare knaldperler i singleformat.

Markedsbevidst provokatør

Hvorfor så udgive et bokssæt med album fra singlepladens mester eller ’The First Tycoon of Teen’, som den amerikanske journalist Tom Wolfe kaldte ham?

Selvfølgelig for at følge arkitektens vej fra de første forsøg på at indfange en nuttet popsang, så den både kunne begå sig i en billig transistorradio og blive blæst ud på anderledes avanceret grej.

Så må man tage med, at Phil Spector netop i kraft af satsningen på enestående hitsingler var hæmningsløst ligeglad med at genbruge sine varer, hvorfor der er ekstremt mange gentagelser i samlingen.

Det er netop i arbejdet med The Crystals, at Phil Spector træder i karakter som producer og markedsbevidst provokatør. På det første album i boksen, ’The Crystals Twist Uptown’ fra 1962, er muren af vellyd langtfra færdig.

I en effektiv blanding af sort soul og hvid pop lader Phil Spector sit femkløver af sorte teenagepiger synge sange så søde som lørdagsslik og så fulde af drømme som en søndag morgen med lang tids ophold på puden.

Masser af gentagelser

Revolutionen fandt sted på det andet album med The Crystals, ’He’s a Rebel’, året efter. Her indledte Phil Spector sit skelsættende samarbejde med arrangøren Jack Nitzsche, der blev helt afgørende for hans arbejde. Allerede på titelnummeret, der indleder pladen, træder Spector i karakter som producer.

Masser af ekko, en lagkage af kor, percussion, en nærmest delikat rytmegruppe, strygere og en enkelt, hyggelig solo på saxofon ledsager hyldesten til den rebel, feminister næppe vil påskønne.

Værre bliver det dog på en af de få nye sange på pladen (der er ni gengangere fra debutalbummet!), ’He Hit Me (It Felt Like a Kiss)’. I sangen af Carole King og Gerry Goffin lader Phil Spector sine fem ungmøer synge om følgerne af utroskab: »If he didn’t care for me/ I could have never made him mad/ But he hit me/ And I was glad«.

Produceren var klar over, at den dunkle lille sang, der holdes oppe af en vandrende bas, ville ramme som en knytnæve i hans landskab af pyntesyge og ungdommeligt melodrama.

Netop derfor valgte Spector at udsende den som single med forudsigelig kontrovers til følge.

Popmesterværket

Langt renere flag blev der tonet, da Phil Spector lancerede sit tidlige mesterværk med ’Presenting the Fabulous Ronettes Featuring Veronica’.

Ingen fortolker det unge hjertes dramatiske hop bedre end Phil Spector.

Fra første tordenskrald som indledning til det lunefulde skybrud i ’Walking in the Rain’ hænger de formfuldendte perler af pop sammen på smukkeste vis. ’Do I Love You’ har endda et beat, de ville have danset til selv hos konkurrenterne på Motown.

Signatursangen ’Be My Baby’ blander sig med ’Baby I Love You’ i lykkekoret, mens ’(The Best Part of) Breakin’ Up’ viser det svimlende dyb i en teenagers dramatiske liv. Med Ronettes havde Phil Spector fundet den ideelle enhed for sin lagkage af lyd, der får sangene til formelig at vrinske af frydefuld lykke, selv om de eventuelt udtrykker tristesse og melankoli.

Tættere på lyden af en stormende forelskelse end hos det velsyngende trekløver med Veronica Bennett (der senere blev gift med produceren og skiftede navn til Ronnie Spector), Estelle Bennett og Nedra Talley kommer man ikke.

Førstnævnte skræller huden af og folder sin sjæl ud i den nærmest hjerteskærende ’So Young’. Ingen fortolker det unge hjertes dramatiske hop bedre end Phil Spector. Det senere monster var i stand til at vride evig skønhed ud af disse sange i det bedste destilleri, poppen vel har set.

Små symfonier

Ifølge Phil Spector var der tale om »små symfonier for børnene, en wagnersk tilgang til rock’n’roll«.

En ret præcis definition, hvad man kan overbevise sig om på den spøjse cd med de instrumentale numre og versioner af nogle af sangene, der også er medtaget her som ’Phil’s Flipsides’. 17 instrumentale numre, som ret beset bare var tænkt som fyld på singlerne, der skulle sørge for, at fokus blev holdt på guldet på A-siderne.

Mange af numrene er opkaldt efter personer i Phil Spectors omgangskreds. De blev ofte improviseret frem i studiet, men swinger ikke desto mindre med imponerende saftighed.

Især dog ’Dr. Kaplan’s Office’, der som eneste track i samlingen her er omgivet af The Wall of Sound. Kuriøst og kitschet, men dog spillevende og vitalt i kraft af de kapable musikere, Phil Spector altid omgav sig med.

Julealbummet mangler

Min personlige favorit i samlingen er dog ’Zip-A-Dee-Doo-Dah’ med Bob B. Soxx and the Blue Jeans. Her får den sensuelle og soulfyldte sangerinde Darlene Love lov til at løfte ’Why Do Lovers Break Each Others Hearts’ helt op til himmelsengens loft og til at brændemærke lytterens øre med et langsomt og langt kys i ’My Heart Beat a Little Faster’.

Det er første gang, mange af sangene på albummet er udgivet på cd, og det er en af de store gevinster ved bokssættet, der viser større spændvidde i Phil Spectors univers end ellers – eksempelvis en nærmest rå blues som ’Everything’s Gonna Be All Right’ med vokal af Bobby Sheen.

Ærgerligt nok er Phil Spectors legendariske julealbum ikke med i boksen, hvilket havde gjort den noget nær fuldendt. Alligevel er sættet overbevisende – så velgørende og fuldendt kan banal popmusik tage sig ud

Phil Spector

Gennemgang af Phil Spectors produktion. I første nummer spiller han selv guitar i vokalgruppen "Teddy Bears".

Præsentation af  "the wall of sound" ved bl.a. Phil Spectors tekstforfatter Jeff Berry.

The Cristals med Phil Spectors kontroversielle skandalenummer "He hit me".

Rock'n roll bliver født, del 1: Bo Diddley. Min signerede fotosamling.

Bo Diddley alias Ellas Otha Bates født 30. December, 1928 I McComb, Mississippi og død 2. Juni 2008. Brød igennem i 1955 med nummeret ”Bo Diddley”. Han skabte  "Bo Diddley-rytmen", som blev en milepæl i rock and roll-musikken. De ældste eksempler på rhythm and blues-materiale, som er gået over til rock'n'roll'en er Diddleys sange Who Do You Love?, Road Runner, You Don't Love Me og I'm a Man. Derfor var han også kendt som ”The Originator”. Hans kendemærke var en firkantet elektrisk guitar. Diddley har bevæget sig fra Chicago blues, R&B og  rock and roll til blues. Spillede guitar, violin, synthesizer, keyboards, klaver, orgel, percussion og trommer. Blev i 1955 udelukket for evigt fra The Ed Sullivan Show, fordi han var bestilt til at spille Tennessee Ernie Ford’s hit "Sixteen Tons", men valgte at spille sit eget nummer ”Bo Diddley” i stedet for, da programmet var gået i luften. 
Biografien "Bo Diddley, Living Legend" af George R. White udkom i 1995. Læs mere om Bo Diddley i nekrologen herunder fra. 2. juni, 2008.

2. June, 2008: Bo Diddley Passes Away From Heart Failure: Rappers Watch Yo’ Mouth

This morning Bo Diddley, passed away of heart failure at his home in Archer, Florida. He was 79-years-old. Bo Diddley is in the Rock and Roll of Hall of Fame, has a star on Hollywood’s Walk of Fame, and received a Lifetime Achievement award from The Grammys.

In 1955, Ellas Otha Bates (his government name) debuted his first single “Bo Diddley” and helped to introduce a brand new sound to the music world - the so-called ‘jungle beat.’

Elvis Presley got a taste of it, Buddy Holly, The Who, The Animals, and The Rolling Stones were all inspired by his music.

In an Uncut interview he talked about who belongs in that pioneering rock and roll category..

“The Rolling Stones is definitely rock ‘n’ roll. They’re right up there with myself, Chuck Berry, Elvis, Fats Domino, Ray Charles, Little Richard, all these people. This is sumthin’ we built, and a lot of the cats came along who didn’t know what they were playin’, they tried to sneak in and say ‘we’re rock ‘n’ rollers’. No way,  José!”

In that same interview, there is breaking news... He made the first rap record?!: "Say Man, 1959".

Asked about inspiring rappers too, Bo Diddley responded..

“Uhuh. But it wasn’t called rap, it was called signifyin’. But the new kids today on the block call it rap and I guess you could say rap is a good name for it since you can’t understand a damn thing they’re sayin’.

I think Eminem is the only one you can understand what he’s saying. Will Smith was really good. Sir Mix-A-Lot, you can understand him. But the rest of ‘em, you can’t understand except that it’s dirty, and I don’t like the dirty lyrics.

That’s no good for our youngsters. Let a child be a child until he’s no more a child and then he can listen to what he wants to.”

I know for sure that not a single rapper, all the way back to Funky 4+1,  grabbed a mic to mimic that record. But it’s all love. Bo Diddley made some great albums and was truly a master.

Thanks for the contributions. R.I.P.

Tidstypisk version af Bo Diddleys gennembrudshit fra 1965. Navnet? Bo Diddley!

Bo Diddleys rap-nummer fra 1959, "Say Man".

Bo Diddley live for fuld udblæsning en del år senere med klassikerne "Bo Diddley" og "Im a Man".

Cd'en "Kidde goes Umpff!" er ved at være færdig.

Cd-projektet med Umpff er ved at være færdigt. Arbejdstitel: “Kidde goes Umpff!”. Historier og digte i en salig og lyrisk blanding. Umpff producerer, laver beats og spiller bas og synths, Timo Vuoppola spiller trommer, guitar, bas og synths og jeg reciterer, Thomas Edinger gæster på saxofon, Chr. Søgaard på harmonika, Thomas Melau på mundharpe og Trine Gry synger kor. Hør det færdige nummer “Munkejazz på Jarmers Plads”. Video af Maja Vind.

Tummelumske Tegnerier

"Pissehuen" fra serien "Folk og Fæ" Månedsbladet Press, 1989. Red. Morten Bohr. Det blev senere en årlig tradition at genoptrykke serien i bladet. Senere er den udkommet i albummet "I krig og kærlighed", Ekstra Bladets Forlag, 1992. Red. Jan Sneum samt i samlingen "Det værste 1976-1996", Modtryk 1996. Red. Ilse Nørr.

"Røven og rænnebærrene" (Side 1): fra albummet "Den lilla møghætte og pulven", Ekstra Bladets Forlag, 1987. Red. Jan Sneum. Senere genudgivet mangfoldige gange.

"Røven og rænnebærrene" (Side 2): fra albummet "Den lilla møghætte og pulven", Ekstra Bladets Forlag, 1987. Red. Jan Sneum. Senere genudgivet mangfoldige gange.

"Alderdomshjemmet". (Side 1): Er egentlig lavet som en indbydelse for mine venner Kirsten Schaumann og Nils Ole Zip. Første gang offentliggjort i albummet "I krig og kærlighed", Ekstra Bladets Forlag, 1991. Red. Jan Sneum. Også trykt i samlingen "Det værste 1976-1996", Modtryk 1996. Red. Ilse Nørr.

"Alderdomshjemmet". (Side 2): Er egentlig lavet som en indbydelse for mine venner Kirsten Schaumann og Nils Ole Zip. Første gang offentliggjort i albummet "I krig og kærlighed", Ekstra Bladets Forlag, 1991. Red. Jan Sneum. Også trykt i samlingen "Det værste 1976-1996", Modtryk 1996. Red. Ilse Nørr.

"Øl og gangarter" (Side 1): første udgave "Øldrikkerens lille grønne", Donna, 1985. Red. Jussi Adler-Olsen. Senere genudgivet mangfoldige gange, bl.a. i bogen "Øl krummer ikke i sengen", Modtryk 1997.

"Øl og gangarter" (Side 2): første udgave "Øldrikkerens lille grønne", Donna, 1985. Red. Jussi Adler-Olsen. Senere genudgivet mangfoldige gange, bl.a. i bogen "Øl krummer ikke i sengen", Modtryk 1997.

 "Øl og gangarter" (Side 3): første udgave "Øldrikkerens lille grønne", Donna, 1985. Red. Jussi Adler-Olsen. Senere genudgivet mangfoldige gange, bl.a. i bogen "Øl krummer ikke i sengen", Modtryk 1997.

"Søde Sally Sukkertop og andre Ækle Æventyr"

"Ækle Æventyr 1-5" 164 sider. Indeholder blandt meget andet: ”Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop”, ”Den Lilla Møghætte og  Pulven”, Hærge-Hans og Grimme Grete”, ”Snøfthvide og de syv Gorrilakrigere”, ”Peter og Pulven”, Lille Luffe, Mellemstore Melvis og kæmpestore Kasper Knaldhætte” og "Anden, som ikke kunne spise sin andemad”.

Information, Peter Adolphsen: 

Rune T. Kidde, denne postmodernismens Homer, har for længst, grumt gnækkende møvet sig til klassiker- og ikonstatus.

Indhold:, "Den Lilla Møghætte og Pulven", " Klaskepot" "Robertsen-Krutso", "Ali Babas Kameler", "Haren Harry Hurry og skildpadden Gonzales", "Det Muldædte Møgdyr", "Hærge-Hans og Grimme Grete" samt "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop".

Jyllandsposten:

Rune T. Kiddes ”Søde Sally Sukkertop og andre Ækle Æventyr” er en bog, der kan få både oplæser og tilhører til at bryde sammen af grin – uanset alder.

Politiken, Dorte Hygum Sørensen:

I herligt støjende sprog og syrede overraskende handlingsforløb genfortæller Rune T. Kidde eventyrene, så de passer på en prik til nutidens ubornerte børn.

Vendsyssel Tidende, Niels V. Petersen: 

… alle med nogle aldeles vanvittige og overrumplende pointer og afslutninger, som i pædagogisk henseende er befriende ukorrekte.  Og alle er de altså grundkomiske!

Indhold: "Tossepose", "De tre dumme svin, og den Store Tykke Pulv", "Det er vist ganske vist", "Dolly Dyt og de Bøvede Bamser", "Snøfthvide og de syv Gorillakrigere" samt "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop".

Information, Peter Adolpsen: 

En bramfri, sprogspasserisk og mysterisk horsom gendigtning …

IBC, Ulla Harne:

Forfatteren skriver æventyr som ingen andre, og hans skamløse gendigtninger… har moret både børn og (ikke mindst) voksne.

IBC, Bodil Pedersen: 

Han leger uophørligt med sprog og indhold og giver begge dele en nutidig dimension. En kommentar fra en femtenårig medlæser: ”De er herresjove!”.

Indhold: "Gravhunden, bjørnen og den gamle hejre", "Peter og Pulven", "Kællingens kat", "Dolmer Didrik Dracula", "H.C. And: Den fede kalkun", "Lille Luffe, Mellemstore Melvis og Kæmpestore Kasper Knaldhætte", "Historien om Prins Oluf af Korallandet", Maren i Muddergrøften" samt "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop"

Ekstra Bladet (5 af 6 stjerner), Marie Lade:

Rune T. Kiddes nye, møghamrende geniale fortællinger.

Alt for Damerne (4 af 5 stjerner) Rete:

Kiddes univers er vidunderligt krøllet og sprængfyldt med hjemmekomponerede gloser … Køb den, lån den, læs den – og nyd den! Der er basis for højlydt latter – eller i hvert fald stille boblende fryd.

BT:

Det er en blanding af galskab, humor og så heldigvis fortællekunst.

Indhold: "Kejseren, Schweitzeren, Filejseren og Stabajseren", "Anden, som ikke kunne spise sin andemad", "Dummeliden", "Lige børn", "Blæselampen", "Den Grumme ælling" "Dedstedor Dob og Døde Dally Dukkerdop III" samt "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop”.

Forlaget Modtryk:

… sprudlende blanding af galskab, humor og fortællekunst.

Indhold: ”Karl Klat, Karl Klat og Karl Klods”, ”Mester Mumleskaft”, "Hans Høvl, som ikke kunne blive bange", "Historien om Knud Kødpølse og Den Høvlens Høne", "Den Skrappe Skrædder, der var dum som en stabel brædder" samt "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop”.

Indhold: "Hobåtten", "Kvækkedille og den frygtelige frø", "Pulverheksen Pasta", "Poul Pip og Knud Jordbærtud", "Spagattin og den vildt underlige lampe", "Hulda Høvlgebis" samt "Søde Sally Sukkertop uden Bedstemor Bob".

IBC, Birgit Hald: 

Teksten er skrevet i en mundtlig stil og et sprudlende, lettere anarkistisk sprog fyldt med bogstavrim og sjove omskrivninger af almindelige vendinger og talemåder.

Indhold: ”Robbing Hut og sheriffen af Skinkeløs”, ”Den sælsomme tragedie om Hairlok Håååååms og Vaskerbils hund”, "Ali Papand og de fyrre syge bøvere”, ”Kællingen med kælken med stikkelsbærstrudsen i båtbønnebusken” samt ”Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop".

DBC, Lise Lotte Larsen:

… hvis man ellers er til noget der ligner Prop og Berta på eksotiske svampe tilsat et godt skvæt Mandril. Forfatteren har et gevaldigt øre for sproget, både dets lyd og dets mening, og en ligeså gevaldig humoristisk trang til at sprænge logik i luften, så en ny kan tage form.

DBC, Hans Rassted:

Bogen er lige så rablende fantasifuld som de foregående og trofaste læsere bliver ikke snydt for vittige indfald og vanvittige situationer.

Indhold: "Hvad fatter gør, er altid det forkerte", "Prinsessen på tærten", "Don Kasjot og riddertidens rædsler", "Store Kaj og Stumpe-Kaj", "Kålsommerfuglen Kaja" samt "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop".

Indhold: "Grillekylle", "Dåsen, kniplen og mountainbiken Mogens", "Trolden Knyt og Laskedyt", "Goddawmand Pølseskaft", "Lange Lemmedasker Larsen" samt "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop".

 Indhold: "Rudolf Ræv og de syngende krager", "Bjørnen Kurt og håndtaskerne", "Pulven i fåreklæder", "Mikkel Mus og Løjbert Løve", "Sidsel Sol og Norbert Nordenvind", "Karlo Kat og Mylle Mus", "Tim Tut, Tom Tot og kæmpen Benny Båtbalde", "Gorm Gedekid og Pulven", "Farmer Fut og Gudrun Guldæg" og "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop".

Thomas Bjørnsten, Aarhus Stiftstidende:

Endnu en herlig anmeldelse af samarbejdet med MC Einar og KunTakt. Jeg elsker, når tingene bliver opfattet i den ånd, de er lavet i! :0)

Formidabel blueskoncert i storm og fuldmåne

Ikke alene fuldmånen var rød, det var Mud Morganfields jakkesæt i den grad også, da han optrådte på Skovsgaard Hotel fredag aften sammen med enestående Peter Nande Band. Han er Muddy Waters søn, og sin fars udtrykte billede. Stor blues!

Fra venstre ses: Ronni Boysen (Guitar), Daniel fra Göteborg (Trommer), Mud Morganfield, Magnus Lanshammar (Bas) og Peter Nande (Vokal/Mundharmonika).

Fra koncert i Gøteborg

Jeg tog selvfølgelig en Muddy Waters-bog med. Mud's far var en af de største navne i verdenmusikken.

Mud's dedikation i bogen lyder: 

"To Rune from Mud 

Thank you!

I Love pop's"

Æblet falder heller ikke langt fra stammen.

Min foromtale af koncerten i Jyllandsposten. Koncerten kunne opleves torsdag i Mojo, fredag i Brovs og lørdag i Horsens.

Mud Morganfield begyndte at optræde for fire år siden. Har lavet to cd'er, her den første: "Mud Morganfield with the Dirty Aces LIVE".
Se også:
www.myspace.com/mudandthedirtyaces
www.myspace.com/thedirtyaces

Mud's anden cd: "Fall Waters Fall", den tredie er på vej til foråret 2012.
http://www.mudmorganfieldsite.com/
http://www.peternande.com/fr_home.cfm

Tillykke til fablernes Fantask!

Mit bidrag til Fantask's 40 års jubilæumsskrift. En hyldest til Danmarks ældste tegneseriebutik.

Rekaktion Paw Krogsbæk Mathiasen

Besøg Fantask her.

Her kan du lytte til mit nyeste julerim:

Jeg har netop indlæst mit julerim “Nisse Nørkel Emmanuel Tilfreds” for lydbiblioteket NOTA. Glædelig Julenæse! Lyt med og kontakt dem her: NOTA.

Ny flot anmeldelse af "Sandhedens djævlekløer" (øverst). Tak! :0)

Portofrit og signeret eksemplar af bogen kan købes via min Facebook-profil: https://www.facebook.com/profile.php?id=100002365121369&ref=tn_tnmn

Arne Mariager, Vejle Amts Folkeblad: (5 af 6 stjerner)

Det er en bog, der først og fremmest lever via det frodige og store sprog, Rune T. Kidde anvender. Handlingen er dramatisk, men det er ordenes magi, der bærer historien igennem.

René Gummer, Weekendavisen:

… som sædvanlig – forrygende godt. Han kan et eller andet med sproget, leger og fabulerer, så det er en lyst.

Steffen Larsen, Politiken: (4 af 6 hjerter)

Rune T. Kidde skriver med en røgelses- og svedduftende intensitet… en bister kortlægning af de dunkle drifter og den blinde begærlighed, som bor lige neden under civilisationslaget.

Jan Vandall, MetroXpress: (5 af 6 glober)

Det er smukt, morsomt og fornemt underholdende at dykke ned i Sandhedens djævlekløer – og det vil være en rigtig god gerning at lade Kidde indtale den på sin egen helt uforlignelige måde.

Henrik Tjalve, Dagbladenes Bureau: (3 af 5 bøger)

… han har formidlet det yderst originalt i en sand feber rus.

Johnny Harboe, Jyllandsposten (4 af 6 stjerner)

Beskrivelsen af den vanvittige munks hedonistiske udskejelser er en spids kritik af vores samfund.

Frank Brahe, Saxo.com: (5 af 5 stjerner)

Kamæleonforfatteren Rune T. Kidde har taget på en farefuld rejse ind i Rasputins hjerne, fortæller hans historie og giver et fantastisk view set gennem Rasputins himmelblå, dybdeborende øjne.

Wanja, Bogrummet.dk: (4 af 5 stjerner)

En fantastisk bog med et efterskrift som sætter fablen i nutidigt relief.

Noget af det, jeg har arbejdet med i november

Udover nedenstående er jeg i gang med to voksenbøger: En roman ved navn "Dødssøbølger" og en vekselroman med arbejdstitlen "Tårnet og det himmelblå" i samarbejde med digteren Susanne Jorn. To børnebøger er på vej fra forlaget Alvilda.


Netop nu: Rejser landet rundt som foredragsholder og historiefortæller. Se mine kommende optrædener under Kiddes kalender på min hjemmeside: Rune T. Kidde


Netop nu: MC Einar og KunTakts nye cd “Jeg må ha’ en coach” er lige udkommet med blandt andet tekster af Mark Hebsgaard og mig. Udgiver er LongLife Records, der også ejer butikken Pladekisten. Lyt til nummeret “Coach” fra Drop In. Læs anmeldelse fra Politiken 28.11.2011.

Snapshots fra premiereaftenen af Lars-Myhre-Nielsen (Nordmand)

Netop nu: Så er vi gået i gang med en koncert bygget over de fire årstider sammen med Fuzzy som komponist, mig som skribent og Jakob Høgsbro som dirigent og saxofonist. Koret er DiVers. Koncerten kommer sandsynligvis til at finde sted i Jyllinge Kirke med plads til 500 gæster, og Marie Bertelsen er Roskilde Kommunes arrangør og planlægger. Koncerten tænkes udgivet og opført rundt omkring i landet.

Fuzzy og mig efter koncert- og teateroptræden på Hotel Prindsen i Roskilde.

Netop nu: Jeg laver tekster til koncert og fortælling med korene Vox Humana og DiVers, Allerød Engholmkirken 9. juni og Sct. Laurentiikirken i Roskilde d. 10. juni, 2012. Jakob Høgsbro dirigent, Anders Jormin bas og jeg fortæller.

Mig sammen med Jakob Høgsbro og pigekoret efter en opførsel i Radioens Koncertsal.

Netop nu: Cd-projektet med Umpff  er ved at være færdigt. Arbejdstitel: “Kidde goes Umpff!”. Historier og digte i en salig og lyrisk blanding. Umpff producerer, laver beats og spiller bas og synths, Timo Vuoppola spiller trommer, guitar, bas og synths og jeg reciterer, Thomas Edinger gæster på saxofon, Chr. Søgaard på harmonika, Thomas Melau på mundharpe og Trine Gry synger kor. Hør det færdige nummer “Munkejazz på Jarmers Plads”. Video af Maja Vind.

Netop nu: Peter Kiellands og mit eventyralbum “Det fille, det falle” udkom i disse dage for 21 år siden. Peter har lige fundet serien “Bonden i himlen”, som ikke kom med. Se den her på hans blog i anledning af jubilæet!