Jesus rydder tempelpladsen.
Vores tempelplads er blevet en røverkule. I 2030 skal vi bruge 50 procent mere energi og 40 procent mere vand. Jordens 8 milliard
er mennesker har ingen mulighed for at overleve med det altødelæggende overforbrug, vi har. Et tankevækkende billede er, at man bruger 16 til 20 års el-forbrug for en enkelt husstand på at producere en eneste bil. Tempelpladsen skal ryddes, for at menneskeheden har en chance for at overleve på jorden.
Kierkegaard siger: ”Hjertets renhed er at ville ét.” Ikke at lade sig forstyrre af et utal af signaler fra alle verdenshjørner hvert sekund. Ikke at lade sig hypnotisere af en pc-smartphone-fladskærms-pseudoverden, men at dvæle, at fokusere ved den ene klare tanke, den ene klare eksistens, som for mig altid vil være et med det guddommelige. Man må for min skyld kalde det, hvad man vil, men vi nærer i dag en angst for at kalde den klare tanke for Gud, lige som vi frygter døden og ulykken og rynkerne og smerterne. Lad os dog give tingene navne igen og gøre dem levende. Det er en forfatters arbejde. Tolkien kaldte Biblen for alle tiders største eventyr, og nuet er så flygtigt, at livet overalt bliver til en fortælling, et eventyr på godt og ondt. Et eventyr, hvor vi er omkranset af drager, djævle og dæmoner.
I dagens skriftsted tager profeten Jesus kampen op mod fordærvelsen af den rene tanke og forudsiger Jerusalems ødelæggelse. Jesus går til kamp mod markedsgøglet, der er ved at overtage selve tempelpladsen, som er adgangen til den rene tanke. Jesus sagde: "Der står skrevet: "Mit hus skal være et bedehus", men I har gjort det til en røverkule", og det er jo kun et lille øjeblik siden, han sagde sådan. Menneskeheden har eksisteret på jorden i det sidste sekund af en udvikling, der har varet 24 timer. Jeg lader billedet stå et øjeblik. Tempelpladsens røverkule er desværre vokset til en uhyggelig størrelse, bare siden profeten smed kræmmersjælene på døren.
Den materielle vækst og dens røverkule har overtaget både vores tempelplads og vores tempel i dag. Vi kan selvsagt ikke redde os ud af nogen krise ved hjælp af materiel vækst. Vi skal skære ned. Skære ned til et niveau, der er i kontakt med livet og den levende klode, vi lever på. Materiel vækst er et forældet begreb, men vi lever efterhånden i en allestedsnærværende materiel tomhed, der er ved at knuse os. Vi bruger alle kneb for at undgå at se tomhedens røverkule, men vi kan ikke snuppe en pille og blive lykkelige, og vi bliver hverken lykkelige eller normale af at bygge en pseudoverden op omkring os af kunstige, giftige materialer. En verden, hvor hjertet, nærværet, samspillet og solidariteten bliver mere og mere meningsløse. Manet bort af røverkulens dæmoner.
Du er, hvad du forbruger i dag. Danmark er det land i verden, der har flest tilbudsaviser. 7 ud af 10 ville gerne have repareret ting, de smider ud, men det er for dyrt. De er ikke produceret til at kunne repareres. Røverkulen forandrer menneskeheden til grådige kræftceller, der æder den jord, de selv lever på. Vi er blevet indsvøbt i en hypnotisk afhængighed af vækst, vækst, vækst.
Hudkræft- og allergitilfælde stiger med voldsom kraft. Dyr og planter uddør med en hastighed, vi ikke har kendt, siden dinosaurerne uddøde. En tredjedel af alt liv på jorden er truet med udryddelse. 450 millioner klimaflygtninge vil komme til i løbet af de næste 40-50 år. Plamager af plastic på størrelse med Frankrig flyder i verdenshavene. De bliver mere og mere findelt med tiden og dermed spredt i hele fødekæden.
Der kan stadig ske et mirakel. Tempelpladsen kan stadig blive ryddet, men det er i aller, aller yderste øjeblik. Miraklet sker ikke, hvis vi ikke selv tager ansvar for vores liv. Finder produktionsmetoder og drivkræfter, der ikke ødelægger vores klode. Helt nye ressourcer. Betragter menneskeheden som et fællesskab, der sigter efter højere, finere og renere mål.
Begynder at bruge de ni tiendedele af vores hjerne, som vi ikke lige husker på at bruge til daglig. Finder frem til den klarhed, som kun det, vi engang kaldte Gud, kan sikre os.
Vi har brug for dvælen, eftertanke, omsorg og ydmyghed over for det liv, vi har fået.
Den største misforståelse af alle er, at der intet findes, som er hævet over og temmeligt meget klogere end os selv. Vi er blevet mere primitive i forhold til livet, end vi har været i mange, mange hundrede år. Stenaldermennesket var meget mere i pagt med sig selv og jorden, end vi er. Stenaldermennesket kunne eksistere i sin virkelighed, det kan vi ikke. Virkeligheden er blevet for overvældende, selv om det ubevidst er den, vi søger efter hele tiden.
En dag vil man måske skrive om nutiden: Jesus underviste hver dag på tempelpladsen, men de multinationale selskaber, de vanetænkende politikere og de forblændede forbrugere af en digital pseudovirkelighed hørte ham ikke. Ønskede ham væk. Bilerne drønede, dronerne fløj, køkkenerne voksede og baby-tv-var opfundet for mange, mange år siden.
Materialismens tid er definitivt forbi. Verden kræver et helt nyt tankemønster for at overleve. Helt, helt nye selvfølgeligheder, ikke de samme riller, som vi har kørt i i århundreder. Vi skal lære at se forskel på engle og trolde igen. Give Gud, hvad Guds er og kejseren, hvad kejserens er og ikke nøjes med at give os selv det på afbetaling, som vi har set i den seneste tilbudsavis.
Tempelpladsen skal renses. Vi skal til at mærke vores virkelige jeg igen, for kun, hvis vi kan mærke kernen af os selv, kan vi mærke vores misforståede opfattelse af verden. Se, at vi er ved at dø som fluer i en lukket rude, der ikke kan finde ud af at flyve 15 centimeter til højre og slippe fri gennem den åbne dør.
Ordet Gud, navnet Gud er et mantra, en meditation, en bøn. Et middel til at centrere os så meget i os selv, at vi kan se ud over os selv. Se, at vi er små bitte atomer i himmelrummets mægtige krop. Måske er kroppen Guds. Vær altid vågen. Gør ting på andre måder, grib dem an fra nye vinkler, prøv nye veje af. Bryd hul i vaneforestillingerne. Lad os vende tilbage til livet. Lad os starte helt forfra hver dag, hvert øjeblik, hvert nu.
Kend dine engle og trolde
mistrøstige menneskemand.
Hjerteslagsfest må vi holde,
vi børn af de levendes land.
Ud af dit livs øjeblikke,
Så bliver kun dette her bedst.
Gøglersjæl, du aner ikke,
om dag eller nat kommer næst.
Se i hvert forår det første.
Hver solstråle genfødt på ny.
Hvert lille smil er det største,
hver morgenstund skabelsens gry.
Livsdagen, ven, det er denne.
Vi har kun et livsløb hver gang.
Det største af alt er at kende
Guds under i gråspurvens sang.
Engle på æterblå vinger
og troldepak præd'ker, hvordan
mægtige kræfter betvinger
din menneskelille forstand.
Lev ikke livet på halv tid,
når kærlighed fødtes så sød.
Nu er for evig og altid,
i morgen, min ven, er du død.
RTK
Kierkegaard siger: ”Hjertets renhed er at ville ét.” Ikke at lade sig forstyrre af et utal af signaler fra alle verdenshjørner hvert sekund. Ikke at lade sig hypnotisere af en pc-smartphone-fladskærms-pseudoverden, men at dvæle, at fokusere ved den ene klare tanke, den ene klare eksistens, som for mig altid vil være et med det guddommelige. Man må for min skyld kalde det, hvad man vil, men vi nærer i dag en angst for at kalde den klare tanke for Gud, lige som vi frygter døden og ulykken og rynkerne og smerterne. Lad os dog give tingene navne igen og gøre dem levende. Det er en forfatters arbejde. Tolkien kaldte Biblen for alle tiders største eventyr, og nuet er så flygtigt, at livet overalt bliver til en fortælling, et eventyr på godt og ondt. Et eventyr, hvor vi er omkranset af drager, djævle og dæmoner.
I dagens skriftsted tager profeten Jesus kampen op mod fordærvelsen af den rene tanke og forudsiger Jerusalems ødelæggelse. Jesus går til kamp mod markedsgøglet, der er ved at overtage selve tempelpladsen, som er adgangen til den rene tanke. Jesus sagde: "Der står skrevet: "Mit hus skal være et bedehus", men I har gjort det til en røverkule", og det er jo kun et lille øjeblik siden, han sagde sådan. Menneskeheden har eksisteret på jorden i det sidste sekund af en udvikling, der har varet 24 timer. Jeg lader billedet stå et øjeblik. Tempelpladsens røverkule er desværre vokset til en uhyggelig størrelse, bare siden profeten smed kræmmersjælene på døren.
Den materielle vækst og dens røverkule har overtaget både vores tempelplads og vores tempel i dag. Vi kan selvsagt ikke redde os ud af nogen krise ved hjælp af materiel vækst. Vi skal skære ned. Skære ned til et niveau, der er i kontakt med livet og den levende klode, vi lever på. Materiel vækst er et forældet begreb, men vi lever efterhånden i en allestedsnærværende materiel tomhed, der er ved at knuse os. Vi bruger alle kneb for at undgå at se tomhedens røverkule, men vi kan ikke snuppe en pille og blive lykkelige, og vi bliver hverken lykkelige eller normale af at bygge en pseudoverden op omkring os af kunstige, giftige materialer. En verden, hvor hjertet, nærværet, samspillet og solidariteten bliver mere og mere meningsløse. Manet bort af røverkulens dæmoner.
Du er, hvad du forbruger i dag. Danmark er det land i verden, der har flest tilbudsaviser. 7 ud af 10 ville gerne have repareret ting, de smider ud, men det er for dyrt. De er ikke produceret til at kunne repareres. Røverkulen forandrer menneskeheden til grådige kræftceller, der æder den jord, de selv lever på. Vi er blevet indsvøbt i en hypnotisk afhængighed af vækst, vækst, vækst.
Hudkræft- og allergitilfælde stiger med voldsom kraft. Dyr og planter uddør med en hastighed, vi ikke har kendt, siden dinosaurerne uddøde. En tredjedel af alt liv på jorden er truet med udryddelse. 450 millioner klimaflygtninge vil komme til i løbet af de næste 40-50 år. Plamager af plastic på størrelse med Frankrig flyder i verdenshavene. De bliver mere og mere findelt med tiden og dermed spredt i hele fødekæden.
Der kan stadig ske et mirakel. Tempelpladsen kan stadig blive ryddet, men det er i aller, aller yderste øjeblik. Miraklet sker ikke, hvis vi ikke selv tager ansvar for vores liv. Finder produktionsmetoder og drivkræfter, der ikke ødelægger vores klode. Helt nye ressourcer. Betragter menneskeheden som et fællesskab, der sigter efter højere, finere og renere mål.
Begynder at bruge de ni tiendedele af vores hjerne, som vi ikke lige husker på at bruge til daglig. Finder frem til den klarhed, som kun det, vi engang kaldte Gud, kan sikre os.
Vi har brug for dvælen, eftertanke, omsorg og ydmyghed over for det liv, vi har fået.
Den største misforståelse af alle er, at der intet findes, som er hævet over og temmeligt meget klogere end os selv. Vi er blevet mere primitive i forhold til livet, end vi har været i mange, mange hundrede år. Stenaldermennesket var meget mere i pagt med sig selv og jorden, end vi er. Stenaldermennesket kunne eksistere i sin virkelighed, det kan vi ikke. Virkeligheden er blevet for overvældende, selv om det ubevidst er den, vi søger efter hele tiden.
En dag vil man måske skrive om nutiden: Jesus underviste hver dag på tempelpladsen, men de multinationale selskaber, de vanetænkende politikere og de forblændede forbrugere af en digital pseudovirkelighed hørte ham ikke. Ønskede ham væk. Bilerne drønede, dronerne fløj, køkkenerne voksede og baby-tv-var opfundet for mange, mange år siden.
Materialismens tid er definitivt forbi. Verden kræver et helt nyt tankemønster for at overleve. Helt, helt nye selvfølgeligheder, ikke de samme riller, som vi har kørt i i århundreder. Vi skal lære at se forskel på engle og trolde igen. Give Gud, hvad Guds er og kejseren, hvad kejserens er og ikke nøjes med at give os selv det på afbetaling, som vi har set i den seneste tilbudsavis.
Tempelpladsen skal renses. Vi skal til at mærke vores virkelige jeg igen, for kun, hvis vi kan mærke kernen af os selv, kan vi mærke vores misforståede opfattelse af verden. Se, at vi er ved at dø som fluer i en lukket rude, der ikke kan finde ud af at flyve 15 centimeter til højre og slippe fri gennem den åbne dør.
Ordet Gud, navnet Gud er et mantra, en meditation, en bøn. Et middel til at centrere os så meget i os selv, at vi kan se ud over os selv. Se, at vi er små bitte atomer i himmelrummets mægtige krop. Måske er kroppen Guds. Vær altid vågen. Gør ting på andre måder, grib dem an fra nye vinkler, prøv nye veje af. Bryd hul i vaneforestillingerne. Lad os vende tilbage til livet. Lad os starte helt forfra hver dag, hvert øjeblik, hvert nu.
Kend dine engle og trolde
mistrøstige menneskemand.
Hjerteslagsfest må vi holde,
vi børn af de levendes land.
Ud af dit livs øjeblikke,
Så bliver kun dette her bedst.
Gøglersjæl, du aner ikke,
om dag eller nat kommer næst.
Se i hvert forår det første.
Hver solstråle genfødt på ny.
Hvert lille smil er det største,
hver morgenstund skabelsens gry.
Livsdagen, ven, det er denne.
Vi har kun et livsløb hver gang.
Det største af alt er at kende
Guds under i gråspurvens sang.
Engle på æterblå vinger
og troldepak præd'ker, hvordan
mægtige kræfter betvinger
din menneskelille forstand.
Lev ikke livet på halv tid,
når kærlighed fødtes så sød.
Nu er for evig og altid,
i morgen, min ven, er du død.
RTK
Kære Rune,
SvarSletFantastisk begavet læsning. Jeg er for 1. gang inde og læse på din blog, og dog har jeg kendt dig i mange år. Min barndom var fyldt med sære mærkværdigheder fra blandt andet din hånd idet min far var gode venner med Åge Søe Knudsen i Stolholm, der trykte mange mærkværdigheder, som Bogtrykker Damaskus i Scherfig's Idealister. Blandt andet tegneserier. Her stiftede jeg som barn bekendtskab med dine værker, og ejer i mellemtiden dit samlede forfatterskab, tegneserierne har deres faste plads i min bogreol under "K" ved siden af Tom Kristensen. Der står du meget godt.
Jeg blev meget glad for at læse ovenstående. Mest af alt fordi folk der reelt set tror på det evangelium du prædiker desværre af vore magthavere er lige så farlige, fordærvede og bizarre som mange af beboerne i dit tegneserieunivers.
Det lover ikke godt for menneskeheden.
Kære MH
SvarSletUndskyld det forsinkede svar, jeg har lige overstået en flytning.
Tak for ordene. Ja, Åge Søe Knudsen var jo med helt fra starten, og det er sjovt, at din far var en af hans venner.
Det er forbløffende, hvis du har fået samlet alt, hvad jeg har lavet. Hvis du sender mig din adresse, så skal du som hæderspræmie få et specialdedikeret eksemplar af min nye roman, der udkommer til september.
Jeg er stolt over at dele reolryg med Tom Kristensen, har altid genkendt meget i hans måde at skrive på.
Ja, magthavere har det jo desværre med at se tanker, der falder uden for deres eget univers, som absurde eller bizarre, dog næppe morsomme.
Jeg krydser alle mine fingre for, at vi som mennesker kommer levende gennem det uvejr, som vi selv har skabt.
Alt godt fra Rune